- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:441

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Skildringer fra et Felt, der hidtil havde været uopdyrket; fra jødiske
Hjem har han hentet Typer og Optrin og tegnet dem med en nænsom
Forstaaelse, en levende Klarhed, som kun en jødisk Forfatter kunde gjøre
det. Som Dansk har han behandlet Sproget som en Mester og givet
Skildringer af dansk Natur, Folke- og Samfundsliv, saa ægte i Stemning
og Karakter, at de nu hører til de klassiske Værker i dansk Prosadigtning.
Og endelig har Tilstedeværelsen af dette Dobbeltforhold maattet virke
æggende og inspirerende paa hans Følelsesliv og er derved kommet hans
digteriske Produktion til gode.

illustration placeholder
Meïr Goldschmidt,

Ungdomsportræt.

(Efter Fotografi).


Meïr Goldschmidt er født den 26de Oktober 1819 i Vordingborg.
"Jeg er af Levi Stamme", siger han, og han lægger Vægt derpaa, ikke
fordi der er forenet nogen Rang eller Ophøjelse med et saadant Stamtræ, men
fordi det for ham har havt en symbolsk Betydning: "Ved alle Lejligheder, hvor
jeg skulde kæmpe, er jeg gaaet til Kampen med instinktmæssig Fordring
paa at blive Nr. 1." Paa fædrene Side var Slægten indvandret fra Tyskland
og havde i Aaret 1684 faaet Lejdebrev paa at turde nedsætte sig i Kjøbenhavn;
paa mødrene Side antages den at stamme fra Østpreussen eller Polen, og
den tog fra først af Ophold i Fredericia. Morfaderen hed Israel og boede i
Roskilde, efter hvilken By han tog sit Efternavn (senere forandret til Rothschild);
han nævnes som en meget liberal Mand - skjønt han nøje iagttog de jødiske
Skikke - hvorimod hans Hustru var strængt ortodox og havde et myndigt
og strix Væsen. Goldschmidts Fader, Aron G., var Kjøbmand, havde rejst
meget i sin Ungdom som Handelskommis og giftede sig i Januar 1819
med Lea Rothschild fra Roskilde, hvorefter han bosatte sig i Vordingborg.
I 1826 købte han en Bondegaard i Valby, men da han mistede sin Formue,
maatte han flytte til Kjøbenhavn, og her levede Familien nogle Aar i
meget smaa Kaar, indtil der tilfaldt dem en Arv, der satte Faderen i Stand
til at kjøbe et Bryggeri og Brænderi i Næstved, hvor Familien tog Ophold
i Aaret 1833. M. Goldschmidt tilbragte altsaa sine første Barndomsaar i
det hyggelige Vordingborg, i lyse og friske Omgivelser. Faderens Gaard
laa, med vid, lys Udsigt ned til Stranden, i landlige Forhold, med Kostalde,
Udhuse, Have og med mange Tjenestefolk, som det i de Tider hørte med
til en stor Kjøbmandsforretning. Herfra modtog M. Goldschmidt sine første
Indtryk; men han var kun sex Aar, da han blev sendt hjemme fra. Hans
Forældre havde allerede før hans Fødsel havt Tro paa, at der skulde blive
noget ualmindeligt af deres førstefødte; det var blevet spaaet, at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free