- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:450

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilfredsstillelse maa ligge i de Tanker, Begivenhedernes Sammenhæng og
Personernes Skæbne formaar at vække ..."

Efter Hjemkomsten fra England begyndte et nyt Livsafsnit for Goldschmidt,
om hvilket han selv siger: "... samtlige Poesiens Muligheder
vaagnede i mig; ideal Løftelse og Bekymring, glade og tunge Forestillinger
om Verdens skjønne Orden og Strenghed, stort Haab og stærk Selvdom
stege frem og fik tilnærmelsesvis Form ..." Det følgende Tiaar blev en
fredelig og lykkelig Tid for ham og satte Frugt i en betydelig skjønliterær
Produktion. Fra 1863-65 udkom tre Bind "Fortællinger og Skildringer",
der bl. a. indeholder Romanen "Arvingen"; 1865 udkom
"Breve fra Choleratiden" (2. Udgave 1867 under Titlen "En Roman
i Breve"), s. A. "Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel
og Thy"
, 1866: "En Hederejse i Viborgegnen", og 1867:
"Kjærlighedshistorier fra mange Lande" (3die Oplag 1885), "Den
Vægelsindede paa Graahede"
og "Ravnen". Den sidstnævnte Fortælling
er af Forfatteren selv bleven betegnet som "en ideal-demokratisk
dansk Roman, fordi den gjennem tre Brødre viser og tillige udtrykkelig udtaler, at "Fornemhed er at leve i en Idés Tjeneste". Skarpsynede Folk,"
hedder det videre, "kunne af Maaden, hvorpaa Ideen blev gjort tydelig, afgjøre,
hvorvidt jeg selv troede at staa, og hvorvidt jeg virkelig stod i Idetjeneste -
thi Ingen frembringer i Poesi Noget, der er over hans egen
Højde, maalt af kyndige øjne ..." Naar "Ravnen" er kommet til at indtage
en saa høj Plads i Goldschmidts Produktion, skyldes det dog ikke blot
den Idé, hvorover den er bygget, og som tildels bæres af Nemesis-Tanken,
men Forfatterens Fortællekunst fremtræder her i al sin Skjønhed og Styrke.
Handlingen foregaar i Fyrrerne og Begyndelsen af Halvtredserne og drejer
sig i Hovedtrækkene om tre Brødres Udvikling og Dygtiggjørelse under
deres Kamp mod uretfærdig Modstand. Af Romanens Figurer vil man fortrinsvis
huske Simon Levi, der paany optræder i den mesterlige lille Fortælling
"Maser" og er en af de ypperligste Skikkelser, Goldschmidt har
tegnet. - Hertil sluttede sig indenfor det samme Tidsrum en Række dramatiske
Arbejder, der vel ikke staa paa Højde med de novellistiske, men
dog udmærke sig baade ved Aandfuldhed og Sindrighed. Allerede i 1861
udkom "Rabbi Eliezer", dramatisk Digtning, opført i omarbejdet Form
paa det kgl. Teater under Titlen "Rabbien og Ridderen", Drama i 3 Akter
(første Gang den 31. Marts 1869), 1863: "Swedenborgs Ungdom",
dramatisk Skildring, som næppe har været bestemt for Scenen, 1867: "En
Skavank"
, Skuespil i 3 Akter med et Forspil (opf. første Gang 6te September
1867) og et Par Aar senere, 1869, "I den anden Verden" Komedie
i 2 Akter (opf. første Gang 13. Januar 1869), der er bygget over et ganske
snurrigt Indfald, men forøvrigt maa regnes for det svageste af Goldschmidts
dramatiske Arbejder. Derimod naaede han saa højt som nogensinde før i
den ypperlige Samling "Smaa Fortællinger" (1868), der indeholder - foruden
"Maser" - saa uforlignelige Mønstre paa dansk Prosadigtning som
"Den flyvende Post", "Bjergtagen", "I en Postvogn", "Ekkoet".
Blandt de fineste og mest fængslende af hans jødiske Fortællinger maa ogsaa nævnes "Avrohmche Nattergal", der udkom 1871 (3die Oplag 1873).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free