Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langsomt pintes ved en sagte Ild, deres Skrig kunde ikke naae hen til Tyrannens øre for at
forfærde ham, for ham lede de som en sed Musik. Og Menneskene flokkes om Digteren
og sige til ham: syng snart igjen; det vil sige, gid nye Lidelser maae martre Din Sjæl,
og gid Læberne maae vedblive at være dannede som forhen; thi Skriget vilde blot
ængste os, men Musikken den er liflig. Og Recensenterne træde til, de sige: det er
rigtigt, saaledes skal det være efter Æsthetikens Regler. Nu det forstaaer sig, en
Recensent ligner ogsaa en Digter paa et Haar, kun har han ikke Qvalerne i Hjertet, ikke
Musikken paa Læberne. See derfor vil jeg hellere være Svinehyrde paa Amagerbro og
være forstaaet af Svinene, end være Digter og være misforstaaet af Menneskene."
Efter "Diapsalmata" følger en Række æstetiske Afhandlinger: "De
umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske" (Mozarts
"Don Juan"), "Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske"
(om Antigone), "Skyggerids", "Den Ulykkeligste", "Den første
Kjærlighed, Lystspil af Scribe" og "Vexeldriften", hvormed menes en
uafladelig Afvexling, saa at Tilværelsen kan blive udelukkende nydende uden
at bindes af noget fast Livsforhold, hverken i Venskab, Kjærlighed eller
Arbejde. Efter disse Afhandlinger slutter første Del med den i Dagbogsoptegnelser
og Breve formede Novelle "Forførerens Dagbog", der til Bunds
og med det yderste aandelige Raffinement uddyber den æstetiske Livsnydelses
Ide, snart bidende vittigt og ironisk, snart følsomt og erotisk.
Modsætningen til A.s Papirer gives i B.s Papirer, Brevene til A., der udgjør
Indholdet i den mærkelige Bogs anden Del, omfattende de to Afsnit:
"Ægteskabets æsthetiske Gyldighed" og "Ligevægten mellem
det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbejdelse",
hvorefter dette Bind slutter med et "Ultimatum": "Det Opbyggelige, der
ligger i den Tanke, at mod Gud have vi altid Uret." Saaledes opstiller
Forfatteren sit Enten-Eller, idet han giver hver af de to modstridende
Livsanskuelser, den æstetisk-nydende og den etisk-sædelige saa at sige
Kjød og Blod og gjør dem i en forunderlig Grad personlige og levende,
alt imens Tanker og Skikkelser, Billeder og Stemninger formes med en
overmægtig Genialitets Styrke.
I den aandfulde og fængslende Karakteristik, som G. Brandes har
givet af Kierkegaards "Enten-Eller", hedder det: "... Titelen allerede
var et Geniblink, der æggede Læseren, vakte hans Nysgjerrighed og syntes
at stille ham et Valg. Hvor man slog op i første Del, lyste Glimt af
Aand og Vid En i Møde, hist Udbrud af en koket og besnærende Melankoli,
her en selvforglemmende og Alt forglemmende Begejstrings vildeste Dityramber,
længere henne Dagbogsoptegnelser af en dæmonisk overlegen Aand,,
der med en egen frossen krystalklar Lidenskab betragtede Kvinder og Mænd
som Genstande for sin Nydelse og sin Latter, og der smidig, kold og
glimtende som en Staalklinge formaaede at gaa ud og ind af alle de
Mennesker, med hvem den kom i Berøring. Det var en Personlighed, som
knuste Moralens fasteste og ubrydeligste Ledetanker mellem sine Fingre
med samme Ro og samme Ringeagt, hvormed hin stærke Konge sønderbrød en
Hestesko, og som med lette Fjed i en Art ædru Berusning skred knusende
frem over de Hjerter, han søndertraadte paa sin Vej. Og bladede man
saa i anden Del, overalt mødte man streng Alvor, rolig Værdighed, eo
Tryghed, der søgte sin Styrke i sin Begrænsning, en Karakterfasthed, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
