Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:509 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carit Etlar (Carl Brosbøll)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Sang i l Akt (opf. paa det kgl. Teater 1ste Gang 16. Februar 1849),
„Naar Solen gaar ned“, Drama i l Akt (det kgl. Teater 11. Oktober
1859), „Hr. Lauge med den tunge Haand“ (opf. paa Casinos Teater),
„Trælleæt“ (opf. paa Folketeatret), „I Dynekilen“ og „Tordenskjold
i Marstand“ (begge opførte paa Casino). – De to sidstnævnte
Folkeskuespil har oplevet en stor Mængde Opførelser og vist sig i Stand til at
bevare deres Tiltrækningskraft, hver Gang de ere blevne gjenoptagne paa
Privatteatrenes Repertoire. Men det er dog langt mere som Novellist
og Folkelivsskildrer end som Dramatiker, at Carit Etlar har vundet sin
store Folkeyndest. Netop saa kraftige og virkningsfulde maatte de Farver
være, der skulde bruges til „Diggrevens Børn“ og „Strandrøveren“ og
„Vaabenmesteren“ og Historierne
i „Herremænd“ og „Broget
Selskab“ og „Araber og Kabyler“
og de mange andre. Det gjælder
om Carit Etlars brogede og
omfattende Produktion, at der gaar
baade en rød Traad og en
kjendelig Udvikling i formel Henseende
gjennem den. Den røde Traad
udspinder sig fra den stadig
tilbagevendende, forvovne og
frygtløse Helt og hans
uadskillelige, trofaste og ligesaa frygtløse
Følgesvend, og i Henseende til
Formen i dette Forfatterskab er
der et betydeligt Spring fra
en slet Feuilletonroman som
„Jeanne Tujon“ (1849) og til saa
vel komponerede Fortællinger
som „Gjøngekøvdingen“ (1853),
„Dronningens Vagtmester“
(1854), „Tranens Varsel“
(1869), „Viben Peter“ og „Salomon Baadsmand“, der maa regnes for
Forfatterens Hovedværker. Og hertil maa saa føjes flere af hans smaa
Historier, der tilfredsstiller ogsaa strængt kunstneriske Fordringer.

Carit Etlar i hans sidste Aar.

Brosbøll havde i mange Aar Ansættelse ved det store kgl. Bibliotek,
først som Amanuensis, fra 1853-58, og derefter som Inspektør ved
Udlaanet, fra 1858-85. Denne Stilling lettede ham Adgangen til de Kilder,
hvorfra han hentede det historiske Grundlag til en stor Del af sine
Fortællinger, men i de sidste Aar, han var ansat ved Biblioteket, blev hans
Helbred følelig nedbrudt, og tilsidst maatte han søge om Orlov for at
tiltræde en Udenlandsrejse og navnlig ved længere Tids Ophold i Syden søge
at gjenvinde sin Sundhed. Han laa længe meget syg ved Badestedet
Wildungen, kom sig endelig saa vidt, at han kunde rejse sydpaa, og paa
Korsika, hvor han opholdt sig to Aar, kom han fuldstændig til Kræfter og
kunde nu gjenoptage sin literære Produktion, endogsaa med en Energi og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>