Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhundrede. Faa mødrene Side var der literære Traditioner at se tilbage paa,
idet Morfaderen var Overauditør Peder Rosenstand-Goiske, Udgiver af „Den
dramatiske Journal“.
H. F. Ewald modtog sin Skoleuddannelse paa Sorø Akademi og blev
Student 1841. Allerede paa det Tidspunkt skrev han Digte, og hans
Interesser delte sig mellem Poesi og et friskt, ubundet Friluftsliv, saa vidt det
kunde passe med Skolens Tvang; men det varede mange Aar, før han
optraadte som Forfatter. Efter at han havde taget Filosoficum, var det
Bestemmelsen, at han skulde studere Jura; men han følte ingen Lyst til dette
Studium og slog snart efter ind paa en helt ny Vej; han gav sig til at
lære Landvæsen, og da han havde faaet den nødvendigste Uddannelse,
overtog han Forpagtningen af en Hovedgaard under Stamhuset Rathlousdal
i Jylland. Dog heller ikke det gik ret længe; det var daarlige Tider for de
jydske Landbrugere, og desuden var det vel snarere det frie Liv i Mark
og Skov end egentlig Landvæsenet, der fængslede ham nu ligesom i Skole-
og Studentertiden. Saa brød han af uden mange Betænkeligheder, tog
Examen som Landmaaler og bosatte sig i Sønderjylland, hvor han forblev
indtil Krigens Slutning 1864, da han vendte tilbage til Kongeriget.
Men nogle Aar forinden havde H. F. Ewalds første Bog set Lyset. I
1860 udsendte han – anonymt – sin første Roman: „Valdemar Krones
Ungdomshistorie“, der vakte langt ud over almindelig Opmærksomhed som
et dygtigt og modent literært Arbejde med fortræffelig Karakteristik af de
optrædende Figurer, med veltrufne Interiører og tillige med en Friskhed over
Fremstillingen, en hjemlig, national Stemning, der gjorde Bogen til et
Mønster paa en god dansk Roman. Dermed var Slaget paa én Gang
vundet, og i hurtig Rækkefølge kom de næste store Fortællinger: „Familien
Nordby“ (1862) – med Skildringer fra Frederik den Syvendes Tid – og
„Johannes Falk“ (1865), hvori der navnlig tages Sigte paa de religiøse
Bevægelser mod Slutningen af Trediverne. Begge disse Romaner giver
udmærkede Billeder af hjemlige Tilstande og Stemninger og vil som paalidelig
og levende Samfundsskildring kunne hævde deres Plads i Literaturen.
Efter at have opgivet sin Virksomhed i Sønderjylland – som en
nødvendig Følge af Hertugdømmernes Løsrivelse fra Kongeriget – havde H. F.
Ewald foreløbig bosat sig i Helsingør, og her begyndte han Rækken af
sine historiske Romaner med „Svenskerne paa Kronborg“, der udkom 1867
(6te Oplag 1903). Ogsaa dette Arbejde, paa et nyt Omraade, vandt strax
Læseverdenen for sig. Den samme Vederhæftighed, der havde præget hans
Nutidsfortællinger, sporedes i ligesaa rigt Maal i hans historiske
Romandigtning. Man faar Indtrykket af, at H. F. Ewald er en langsom og yderst
samvittighedsfuld Arbejder. Han samler omhyggeligt Materialet, gaar til de
historiske Kilder, opsøger Aktstykkerne: Breve, gamle Love, Beretninger og
Domme, gjør sig fortrolig med, hvad der er at se i offentlige Samlinger,
og af alt dette lader han Fantasien „drage Næring“, som han selv udtrykker
det. Naar alt er samlet, skal det atter sigtes og vejes, indtil Befrugtningen
er tilvejebragt og kun den historiske Duft blevet tilbage, den, der atter skal
meddele sig til Læseren, saa han ser de svundne Tider drage forbi sig,
med de Mennesker, Tanker og Livsvilkaar, som dengang var de herskende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
