Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Scharling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den ansete teologiske Forfatter, Professor ved Universitetet Carl Emil
Scharling (f. 1803, d. 1877). Men Faderen var ikke blot en lærd Teolog;
han skildres ogsaa som en ualmindelig indtagende og hjærtevindende
Personlighed: „Sandhedskjærlig og retfærdig, men tillige mild og kjærlig, var
han trofast imod sine Venner, samtidig med at han ikke lod sig forføre til
at fælde skarpe og uretfærdige Domme over dem, der havde Strømmen
imod sig“, siger en af hans Biografer om ham. Ogsaa Moderen nævnes
med Lovord som en rigt begavet og varmhjærtet Kvinde, og Henrik Scharling
opvoxede saaledes under lykkelige Forhold i Hjemmet. Han dimitteredes fra
Metropolitanskolen 1854, og 1859 tog han teologisk Embedsexamen med
Udmærkelse. I Mellemtiden havde han faaet Stunder baade til at vinde et
Accessit for en teologisk Prisafhandling og til at skrive sit første
skjønliterære Arbejde, den satiriske Komedie „Moderne Christendom“, som
han indsendte til det kgl. Teater. J. L. Heiberg fandt, at Arbejdet røbede
umiskjendeligt dramatisk Talent og havde en livlig og vittig Dialog; men
til Trods for disse udmærkede Egenskaber turde han ikke tilraade at bringe
Komedien frem paa Scenen. „Moderne Christendom“ udkom saa 1859 under
det pseudonyme Forfatternavn „Christianus Democritus“, og Aaret efter
fulgte – ligeledes anonymt udgivet – den romantiske Digtning „Folkvars
Drøm, Kamp og Sejr“, hvis Hovedmotiv er Heltens Omvendelse fra
Troen paa egen Styrke og Vilje til Hengivelse og Lydighed i christelig Aand.
Samme Aar, i Sommeren 1860, tiltraadte Henrik Scharling en
Udenlandsrejse, der varede det meste af tre Aar. Over Strasburg rejste han til
Grækenland og Ægypten og derfra atter over Smyrna, Konstantinopel og
München til Schweiz. Vinteren 1861 tilbragte han i Rom, og 1862–63
besøgte han Holland, Frankrig og England. Det direkte Udbytte af Opholdet
i Palæstina har han nedlagt i Skildringen: „En Pilegrimsfærd i det
hellige Land“, som dog først udkom 1876. Men et andet og derfra vidt
forskjelligt Arbejde hjemsendte han fra den store Udenlandsrejse, nemlig:
„Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard. Fortælling af Nicolai, 18 Aar
gammel“ (1862). I sit Forord til Jubilæumsudgaven (8de Udg. 1887)
fortæller Forfatteren, at Arbejdet paa Bogen blev paabegyndt i Strasburg,
fortsattes i Athen og fuldendtes under en Baadfart paa Nilfloden.
Afstanden fra Hjemmet og Hjemlængslen har med fordoblet Styrke
kaldt de hjemlige Billeder frem for Digterens Øjne, og hans Skildring af
den danske Vinter og den hyggelige Præstegaard, af Præstefamilien og dens
Gjæster, den rare gamle Pastor Blicher og Døtrene Emmy og Andrea
Margrethe, af „Gamle“, „corpus Juris“ og selve Nicolaj – alle Omgivelser
og Figurer er udført med en Stemningsfylde og et Lune, der er saa
friskt og ægte, at det nødvendigvis maatte tage Læseverdenen med Storm.
Og den overordentlige Yndest, som Fortællingen straks vandt, har holdt sig
gjennem Aarene, hvilket fremgaar af, at „Ved Nytaarstid i Nøddebo
Præstegaard“ nu foreligger i 13de Oplag, foruden at Bogen er udkommet i en
Mængde Udgaver paa Svensk, Tysk, Fransk og Engelsk.
Efter sin Hjemkomst fra Udenlandsrejsen overtog H. Scharling
Redaktionen af „Evangelisk Ugeskrift“, 1865 tog han Licentiatgraden med en
Afhandling om „den nyere hollandske Teologi“, i 1867 ansattes han ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
