- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:692

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam - Det nittende Aarhundredes Forfattere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans frodige og levende Talent, hans varmblodige Temperament vil dog
alle Dage sikre ham en fremtrædende Plads i dansk Lyrik.


Det nittende Aarhundredes Forfattere begynder med
"Skjaldenes Adam", Digterkongen Adam Oehlenschläger, og ender med dem, hvis
Livsværk løber ud eller i det væsentlige afsluttes med Hundredaaret.
Derimellem ligger Guldaldertiden med dens store Navne, Gjennembrudsliteraturen
og den nye Literatur i Firsernes Begyndelse, som har sit Udspring derfra.
Hvad der følger senere, tilhører ligesaa meget det tyvende som det nittende
Aarhundrede og er derfor her blot blevet løselig antydet: det er Liv og
Kamp, som endnu ikke er underkastet den endelige Dom. En frodigt
blomstrende Ungskov, siger nogle, et Vildnis, vil andre mene. Men Frodigheden
bør ikke skræmme nogen. Jo flere livskraftige Trær der bliver, desto bedre;
der kan altid blive Stunder til at skove og rydde ud. Det er i sin Literatur,
at Folk sætter sig sine største og varigste Mindesmærker. Ingen vil bestride,
at det 19de Aarhundrede – i hvis sidste Trediedel det gjaldt paa alle Maader:
"hvad ud ad tabtes, maa ind ad vindes" – har givet en overvættes rig og
mangfoldig Høst. Med alle Livets brogede og skiftende Farver har dansk
Digtekunst udfoldet sig, suget Kræfter af egen Jordbund og villig aabnet sig
for Strømninger udefra. Og samtidig med Skjønliteraturens Væxt er dansk
Videnskab blevet baaret frem af Navne, der har faaet Klang Verden over.

Der er da ingen Grund for os til at stille vort Lys under en Skæppe.
Det Arbejde, som er blevet gjort i dette Hundredaar, kan vi vel være
bekjendt. –

Om det største Navn, som indledede Aarhundredet, har Dr. Vilh.
Andersen
skrevet sin mærkelig rige og fængslende Bog: »Adam
Oehlenschläger, et Livs Poesi
» (udk. 1899-1900) – et Værk, der aabenbarer os
den oehlenschlägerske Poesis Betydning for vort folkelige og nationale Liv.
Det bliver vel næppe et enkelt Navn, der kommer til at staa som
banebrydende ved det tyvende Aarhundredes Begyndelse, og der vil maaske
blive mindre Brug for en aandfuld og begejstret Literaturelsker og
Literaturforsker end for en Dommer af den strængeste Retfærdighed, der utrætteligt
– men forhaabentlig ogsaa med Varsomhed – vil arbejde paa at adskille
Klinten og Hveden, der fik Lov til at gro Side om Side i de mange
frugtbare Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free