- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 1. Krybdyr og Padder (H. F. E. Jungersen) /
42

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

Senere, i August eller September, forsvinder Metalskæret, det
mere fiskeagtige i Farven viger, og den voksnes Farve
begynder at indfinde sig tilligemed begyndende Hudvorter. Gællerne
reduceres ved en Størrelse af 90— 100mm, Halespidsen
forkortes, Lemmerne bliver plumpere, Øjelaag anlægges, og den
ydre Skikkelse nærmer sig de gamles. Nyforvandlede unge
Dyr kan træffes allerede i August eller i September, i Regelen
ca. 60—90 mm lange, men undertiden meget mindre, 45—60 mm;
de har gerne en gul Rygstribe; den forsvinder almindelig
hos den helt voksne, men bevares dog undertiden hos Hunnen.
Naar Ungen efter Forvandlingen er gaaet paa Land, synes den
normalt at blive der, til den er kønsmoden, antagelig i det
3die Aar. Føden er under Larvelivet en lignende som den
voksnes, afpasset efter Størrelsen; allerede kort efter Fødselen
tager Larverne især Smaakrebs (Dafnier, Lynceider, Cyprider).
Undertiden overvintrer enkelte Larver; Forvandlingen foregaar da
i det 2det Aar; men under særegne Omstændigheder kan
Forvandling helt udeblive: Larveskikkelsen bevares i det ydre, men
Forplantningsredskaberne udvikles til Kønsmodenhed, og
Forplantningen foregaar i Larveformen. Dette er især iagttaget,
hvor Opholdsstedet er dybe Vandhuller med stejle Vægge, der
hindrer Larven i at komme op paa Land, medens samtidig
Føde er rigelig til Stede. Her i Landet synes dette Forhold
ikke hidtil at være iagttaget for denne Arts Vedkommende;
og i det hele er de sikkert iagttagne Tilfælde af
forplantningsdygtige „Larver" af Triton cristatus ikke mange; noget
hyppigere er Forholdet iagttaget for den følgende Arts
Vedkommende.

Triton cristatus har en vid Udbredelse; den forekommer
ikke blot i en meget stor Del af Europa, men ogsaa i en Del
af det vestlige og mellemste Asien. Den mangler paa
Sardinien og paa den spanske Halvø. I Norge findes den i det
sydlige, hyppigst omkring Christianiafjorden. I Danmark
forekommer den — saavidt bekendt — i alle Landets Egne.

2. Den lille Vandsalamander (Triton
punctatus Latr.)

(Triton tæniatus Schneider, Molge vulgaris (Linn.) Blgr.)

60—90mm lang. Huden glat. Hovedet noget mindre fladt
og Snuden noget mindre stump end hos foregaaende Art, oven
paa Hovedet 3 tydelige Længdefurer, desuden paa hver Side
en uregelmæssig Dobbeltrække [af Porer. Strubefold mangler
eller er utydelig. Ganetændernes 2 Rækker divergerer bagtil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/1/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free