Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Halen bøjet lige opad. Endel Arter bygger kugleformede,
lune Reder, biot med et lille Indgangshul (Gærdesmutter),
endog anbragte under Grenspidserne (Fuglekonger), hvor
deres Fjender vanskeligere kan komme til dem; nogle
Arter, f. Eks. Solsort, Sangdrossel og Skade, udklæder
Reden med et tæt, lunende Lerlag, andre indfletter i
Redernes Yderside Mos og Lav, for at Reden saa meget
som muligt skal falde sammen med Omgivelserne; enkelte
Rovfugle (Duehøg, Musvaager o. a.) pynter og skjuler
Reden med friske løvklædte Grene.
Æggenes Tal er yderst forskelligt; endel, særlig mere
specialiserede, større Former, lægger altid kun 1 Æg
(Stormfugl, næsten alle Alkefugle, Suler o. fl. a.); to er et
almindeligt Tal for Duer, Lommer, Tejster, Rovmaager,
Traner, Natravne o. m. a.; 2 eller 3 Æg lægger bl. a.
Maager, Terner og Sejlere; 4 er et meget almindeligt Tal
for en Mængde Vadefugle. Lægger Fugle flere Æg, f. Eks.
fra 5—7, saaledes som mange Sangfugle gør det, er Tallet
straks mindre konstant; en Regel synes det at være, at
unge Fugle, der yngler første Gang, ofte har færre Æg i
Kuldet; daarlige eller gode Næringsforhold synes ligeledes
at have Indflydelse paa Kuldets Størrelse. Nogle Slægter
er meget frugtbare, Fuglekonger lægger saaledes 8— 10,
Mejser op til 14 Æg i Kuldet; Hønsefugle lægger op til
16—18 eller endog 20—22 Æg ad Gangen.
Æggene anbringes i Reden, saaledes at de fylder det
mindst mulige; Vadefuglenes 4 pæreformede Æg lægges
saaledes altid i en Kreds med de spidse Ender ind mod
Midten; derved bliver det lettere for Fuglen at dække dem
under Rugningen. Æggene fødes med et vist Mellemrum,
der for Smaafugles Vedkommende gerne er omkring et
Døgn, for de størres længere, 2 Døgn eller mere; de
frisk-lagte, urugede Æg taaler at afkøles, og først naar Kuldet
er fuldtalligt, begynder Fuglen at ruge, saaledes at Ungerne
kommer næsten samtidigt ud af Æggene. Ugler, adskillige
Rovfugle o. a. synes dog som Regel at ruge under
Æglægningen; smaa og større Dununger findes ofte sammen
i Reden hos disse Fugle. Æggets Udvikling fordrer en
vis, saa vidt mulig konstant Varme, helst op imod 40°
Celsius; denne tilføres Æggene fra den rugende Fugls
Legemsvarme, der tilbageholdes om Æggene dels af
Fuglens egen Fjerklædning, dels af Redematerialet, der
begge er meget daarlige Varmeledere. Rugningen besørges
som Regel ene af Hunnen, sjeldnere af begge Køn, idet
Hannen nu og da afløser Hunnen; hos mange Arter faar
de rugende Fugle saakaldte Rugepletter, idet Fjerene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
