Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
sine sorte eller overvejende mørke Farver, hos Hunnen
med den sortebrune Kalot paa det graahvide Hoved; ved
Mangelen af det hvide Spejl skelnes den let fra sin
Slægtning Fløjlsanden. Det usædvanlig flade Næb med den
meget brede Næbnegl og det rødgule Svælg er ogsaa et
godt Skelnemærke fra Ænder af de andre Dykandeslægter.
Udbredt som Ynglefugl i den palæarktiske Regions
nordlige Del, fra Island mod Øst til Taimyr-Halvøen,
talrigst fra omkring Polarkredsen op til 74°. Overvintrer i
Østersøen, ved Vesteuropas Kyster og i Middelhavet, I
Nordøstasien og i Nordamerika findes en meget
nær-staaende Art eller Underart (Oedemia americana
Sw. & Rich.), der bl. a. skal kunne skelnes paa sin mere
nedadbøjede, spidsere Næbnegl, sit bredere Næb og større,
orangerøde Plet paa Næbryggen. Paa Island yngler den
almindelig ved Myvatn (Hrafnsönd) og i et Par andre
Smaasøer. I Skandinaviens nordligste Egne er den yderlig
almindelig som ynglende i Fjeldsøerne og i lavere liggende
Vande, mange Steder langt den almindeligste Dykand; i
Norge yngler den endnu talrig i Fjeldsøerne i de indre
Dele af Throndhjem-Stift, men kun faatallig i det sydligere
Norge; i Sverrig træffes den ynglende helt ned i Jemtland.
I England er den overordentlig almindelig ved Kysterne
som Vintergæst og ligeledes ret talrig som oversomrende,
men den yngler derimod kun, omend faatallig, paa
forskellige Steder i Nord-Skotland.
I Danmark er denne højnordiske Fugl selvfølgelig
aldrig fundet ynglende, men den er en overordentlig talrig
og almindelig Vintergæst overalt i vore Farvande.
Sortanden er en udpræget Havfugl, der aldrig gaar ind i vore
ferske Søer, endogsaa nødigt ind i sivbevoksede Fjorde
og Vige; sikrest og bedst befinder den sig i store Flokke
ude paa aabent Hav, hvor den har fri Udsigt til alle Sider,
sky og forsigtig som den er af Naturen; paa Landjorden
opholder den sig kun i Yngletiden. Ankommer paa Træk
om Efteraaret allerede i September og Oktober Maaned
og bliver da stadig talrigere, eftersom Kulden driver den
bort fra de nordligere og østligere Egne; de høres
trækkende om Natten i store Flokke, jævnlig udstødende deres
ejendommelige Skrig gyv-gyv, gyv-gyv, der blandt Nattens
Træk-fugle gør denne Art saa let kendelig; om Foraaret
høres Tilbagetrækket mod Ynglepladserne gerne fra sidst
i Marts, gennem April til de første Dage i Maj, som Regel
stærkest i April Maaneds sidste Halvdel. Mange ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
