Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
et Bytte for disse Egnes ublide Klima. Om Vinteren viser
de sig dog i sydligere Egne, saaledes almindeligt i
Sydgrønland, enkelte ses jævnlig ved Island, mulig ogsaa der
nu og da ynglende, og som sjælden Gæst viser den sig
ved Færøerne og de britiske Øer. Til Norge kommer den
regelmæssigt, ofte særdeles talrig, lige ned til Tromsø,
kun enkelte naar til Sydnorge. Ved Sverrigs Østkyster
viser den sig ikke saa sjeldent, endog helt ned til Skaane,
ved Vestkysterne derimod meget sjeldent. Spredte og
enkelte Individer er nogle Gange skudte ved Tysklands
Kyster, og helt ned til Italien har den forvildet sig.
Ved Danmarks Kyster er den derfor en sjelden Gæst,
der kun er skudt her et begrænset Antal Gange, saaledes
bl. a. ved Skovshoved 19/< 1849, Sæby 9/u 1853,
Kalundborg Febr. 1865, Lynæs 27a 1865, Isefjord so/s 1865 og
,f/ii 1869, Holbæk 17/u 1873, Sprogø 7» 1881, Romsø
Beg. af Marts 1887 og ved Langsand SV. for Nyborg S1/n
1898; oftest er den saaledes set i Begyndelsen af Vinteren
og hen paa Foraaret; alle de anførte Individer, undtagen
Stykkerne fra Lynæs og Romsø, er Hanner, hvilket vei
nok har sin Grund i, at Hunnerne let overses, og det
kan derfor formodes, at den vei nok i Grunden
forekommer noget hyppigere, end de nævnte Forekomster
skulde lade formode; oftest er den set og fanget i Selskab
med de almindelige Ederfugle.
I Levemaade ligner den meget denne, men den er
haardførere og i endnu mere udpræget Grad Standfugl;
den ses i sin Hjemstavn i mægtige Flokke, helst langt
ude paa Havet paa Banker i det dybe Vand, og dens
Dykkeevne er udviklet i endnu vidunderligere Grad;
den søger saaledes sin Føde paa Dybder over 65 m.
og viger ikke tilbage for at søge Bunden paa 130 m.;
lang Tid tager det den naturligvis at naa Bunden paa
saadanne Dybder, søge Føden der og atter komme til
Overfladen, og den er saaledes iagttaget at være indtil 9
Minutter under Vandet, men almindeligst er den biot 4—6
Minutter nede. Føden er udelukkende Bunddyr, særlig
Muslinger og Snegle, men ogsaa Krebsdyr, særlig Krabber,
Aktinier, Slangestjerner, Søpindsvin o. 1. findes i deres
Maver, derimod sjeldent Fisk, men nok Fiskerogn.
Rugepladsen vælges ikke inde i dybe Fjorde, men helst
ude paa Holme ved aabent Hav; i Nordøstgrønland yngler
den dog’med Forkærlighed inde i ferske Søer indtil 1
Kilometer fra Havet, og den ernærer sig da her i Yngletiden
# af Plantedele, Insekter, Larver o. 1. Rederne som hos
Ederfuglen, men Dunene er meget mørkere, næsten sorte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
