Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Vingehjørnet. Kinder og Strube lyst gulbrune, navnlig
den sidstnævnte uden mørke Pletter. Et stort trekantet
Parti midt paa Forbrystet omtrent ensfarvet rødligt
gulbrunt. Undersiden iøvrigt lys gulbrun med brede, sorte
Tværbaand og brede, renhvide Fjerspidser. Halen afrundet,
varmt rødbrun med sorte Tværbaand og hvide Fjerspidser.
Meget mindre end Hannen. Legemslængden 60—66 cm.
Vingen 29—32 cm. Næbbet graabrunt.
Ungfuglene er kendelige paa deres hvidgule
Skaftstriber paa Rygsidens Fjer. Dunungen er paa Oversiden
graagul og rødbrun med sorte Pletter og Striber, tættest
paa Hoved og Vinger; deres Underside er ensfarvet
graagul.
Alene paa sin Størrelse er denne prægtige Hønsefugl
altid let kendelig fra sine Slægtninge; kun Hunnen kan
mulig forveksles med Urfuglens Hun, men et sikkert
Skelnemærke haves altid i dens forholdsvis langt kortere
Underhaledækfjer.
Udbredt som Standfugl over Europa ned til
Pyrenæerne, Alperne, Karpaterne og Lilleasien samt over
Nord- og Centralasien til Bajkai, Turkestan og Altai; den
falder i nogle Underarter (f. Eks. uralensis i Ural) og synes
i det hele at være endel mindre i de nordlige Dele af sin
Udbredningszone. Bunden som den er til Skov, findes den
ikke paa Island og Færøerne. Tidligere udbredt i de
britiske Øers Skove, men uddød der omkring det 19de
Aarhundredes Begyndelse, dog senere, omkring 1837, atter
kunstigt indført. Almindelig i Norge helt op i Finmarken,
i Alten og Sydvaranger, sjeldnere i Landets sydvestlige
Kystegne. I Sverrig almindelig i alle store Naaletræskove
fra disses Nordgrænse ned til Skaanes nordlige Dele. 1
mange af Tysklands Bjergskove er den vidt udbredt og
ret almindelig, omend stærkt aftagende i Tal.
I Danmark var Tjuren almindelig i Fyrreskovtiden,
men er forlængst, allerede i forhistorisk Tid, uddød, vei
snart efter at Naaletræerne veg Pladsen for Løvskovene;
dens Knogler findes almindeligt i Stenalderaflejringer og
i Moserne. I Nutiden synes den en Gang at have forvildet
sig herned, formodentlig fra Sverrig, idet en Hane saas
flere Gange i December 1874 i Rude Skov ved Holte, uden
at den dog med Sikkerhed vides at være skudt. I nyeste
Tid har man forsøgt kunstigt at indføre den i Landet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
