Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Lams ridibundus)
18
os i store Flokke, der ofte søger til Byerne og disses
nærmeste Omegn; et lignende Fænomen iagttoges
samtidigt i andre store Havnebyer som Hamborg og London.
Vintergæsterne stammer delvis fra andre nordiske
Rugepladser, ligesom endel af vore egne Rugefugle kan træffes
om Vinteren ned langs Vest-Europas og Middelhavets
Kyster; endel følger Østersøens og Nordsøens Kyster,
andre trækker langs Rhinen til Bodensøen og Lac Léman,
hvorfra de langs Rhöne naar til Middelhavet. I
København tilbringer de Dagen i Søer og Parker, men mod
Aften forlader de pludselig i Flok disse for at flyve ud
til Overnatning ved Saltholm eller i Øresund; kort efter
Solopgang flyver de da atter til Byen, hvor de fodres
eller lever af Affald. Vinteren tilbringer Hættemaagerne
iøvrigt paa Havet og langs Kysterne; om Efteraaret søger
de navnlig deres Føde paa Markerne, men overnatter paa
Havet. Mange af de i Danmark overvintrende
Hætte-maager stammer fra østligere Rugepladser.
Den ruger samlet i mindre, store eller meget store
Kolonier, ofte omfattende mange Tusinde Par; saadanne
findes paa mange af vore Øer og Holme baade i salte
Vande og i Laguner, men ogsaa inde i Søer, Moser og
Sumpe langt fra Havet. Ofte træffes de rugende sammen
med Stormmaager og Terner; disse sidste kan de
jævnlig fordrive fra deres Rugepladser. Hen imod Slutningen
af Marts kommer de parrede til Ynglepladserne for,
navnlig i de store Kolonier, at sikre sig gode Redepladser;
denne vogtes da uafbrudt af Hunnen, medens Hannen
bringer denne den nødvendige Føde; til ind i April er de
da optaget af Redebygningen. I de store, individrige
Kolonier paa Holme i Saltvand ligger Rederne ofte meget
nær sammen, indtil 3 å 4 paa Kvadratmeteren; Grunden
mellem dem bliver da nedtrampet, vegetationsløs, slimet
og ildelugtende, dels af Ekskrementer, dels af opgylpet
Foder, og Dødeligheden mellem Ungerne kan da være
stor; Reden bestaar her blot af lidt Straa og Pinde i en
lav Redeskaal. Langt de fleste Reder ligger da aabent,
men ofte er de anbragt godt skjult under den ved
Gødningen frodige Strandvegetation, hvor en saadan findes.
Ved ferske eller brakke Vande ligger Reden oftest paa
Tuer eller er store og ret højt byggede af ophobede eller
sammenskyllede Rørstumper, og da udforede med Straa
og Rodtrevler. Nu og da kan Reder findes anbragt i låve
-Træer eller Buske, ogsaa jævnligt paa utilgængelige Steder
i Hængesæk o. 1.
Æglægningen begynder paa de forskellige Lokaliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
