- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
55

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55

{Rissa tridactyla) 55

og Insekter og ved Indsøer for at bade sig. Deres Flugt
er let og behændig, med ret hurtige Vingeslag, og man
ser dem jævnlig følge Skibene i dagevis; de hviler
svømmende paa Havet, hvor de klarer sig selv i høj Sø. De
er paa Havet gennemgaaende ret tavse, lader som Regel
kun høre et Skrig lydende som ti—ti.

Riden ruger helst i Kolonier ofte af uhyre Størrelse;
i Finmarken findes en Koloni paa Sværholtklubben i
Porsangerfjord, der angives at have ca. 360,000 Beboere,
foruden over 2 Millioner Ungfugle. Deres Larm paa
Ynglepladsen er øredøvende, og i talløse Skarer kaster de sig
larmende fra Klippevæggene ud i Luften, hvis de
forstyrres ved Skud ell. lign. Deres skrattende Skrig lyder da
som deres grønlandske Navn tatterak, men gengives
iøvrigt ogsaa ved kækedæi—kækedæi, men man hører ogsaa
det bl. Maager saa almindelige gæ—gæ—gæ—gæ. Ved
Reden er Riden meget lidt sky og kan let tages i Net,
naar den flyver over Hovedet paa Fangerne; ogsaa i
danske Farvande er deres Tillidsfuldhed paafaldende. Føden
søger de i Yngletiden ofte langt ude paa Havet og ses
stadig flyvende i Smaaflokke fra og til Havs.

Reden bygges paa Afsatser paa Klippevægge, helst
saadanne, der gaar stejlt ned i Havet, og her behøver de
kun et lille Fremspring, Revne eller Hul for at finde en
Plads for Reden, der bygges af Tang, Mos, Græs o. a.
Plantedele, sammenklæbet med Jord og Ekskrementer, og
ret uordentlig og snavset, men dog dannende en tydelig
Rédeskaal, der ofte kan være meget høj, da den bruges
Aar efter Aar; jævnlig hænger de lidt ud fra Klippen,
mindende om Svalereder. I Fjeldvæggene er Rederne
altid kendelige paa lang Afstand ved Ridens hvide
Ekskrementer, som den sprøjter ned ad Klippen, og
Fuglebjergene bliver herved helt hvidplettede ved de ofte tæt
ved hinanden siddende Reder.

Riden kommer i Norge til Redepladserne allerede i
Marts og forlader dem sidst i August. Æggene lægges fra
midt i Maj til ind i Juni; dette gælder f. Eks, Norge,
Island og de britiske Øer, men Tidspunktet falder
naturligvis senere i nordligere Egne. De 2, sjældent 3 Æg, der
har mat og ru Skal, har en Grundfarve, der varierer fra
blegt blaagraat eller grøngraat, gennem olivengrønt til
lysebrunt, med mørkebrune og askegraa Pletter, størst og
tættest om den butte Pol, men ogsaa meget varierende.
Æggenes Længde 50—61 mm, Bredden 36—44 mm.
Æggene ruges skiftevis af Han og Hun, og Rugetiden er 21
Dage .eller af og til noget mere. Ungerne fodres ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free