Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
{A Ica impennis)
144
I Storbritannien rugede den paa St. Kilda, men var
her allerede sjælden i 1800, og paa Orknøerne, hvor den
rugede paa Papa Westray; her toges et Eksemplar endnu
i 1813. I 1834 fangedes en Gejrfugl ved Waterford i
Irland, og endnu i 1840 menes et Eksemplar at være taget
ved Stack-an-Armin.
I Norge godtgør, som nævnt, Knoglefund fra ældre
Stenalder paa Jæderen og Fund i Strandvolde paa Vardø
samt bl. a. Fund paa Hittern fra Jernalderen, at
Gejr-fuglen har levet dér i forhistorisk Tid, sandsynligvis har
den ogsaa ynglet dér; endel Angivelser fra foregaaende
Aarhundrede og tidligere om Fangst af Gejrfugle i Norge
er dog næppe til at stole paa; det sidste Eksemplar skulde
herefter være skudt i 1848, men desværre straks
bortkastet.
I Sverige kendes den ikke fra historisk Tid med blot
nogenlunde Sikkerhed, men Knoglefund fra Bohuslän
viser, at den i fordums Tid har levet her; endelig er et
Æg fundet i senglaciale Lerlag i Skaane.
I Danmark kendes ingen Forekomster fra historisk
Tid, men Knoglefund fra mange af vore Køkkenmøddinger
viser, at Gejrfuglen i ældre Stenalder fandtes i danske
Farvande, uden at det nu kan afgøres, om den ynglede
her eller kun viste sig som Vintergæst, saaledes som i
Nutiden den største Part af Alkene. Navnlig dens svære
og ret massive Armknogler er bl. a. fundet i
Køkkenmøddingerne ved Sølager, Gudumlund, Havelse, Klintesø,
Kassemose, Mejlgaard, Ertebølle, Sejrø og Havnø og
giver Arten Borgerret i Danmarks Fauna.
Grunden til Gejrfuglens sørgelige og beskæmmende
Undergang maa udelukkende søges i hensynsløs
Forfølgelse fra Menneskets Side; betegnende er det, at den
stadig, men forgæves, søgte Fred paa de Skær, der laa
længst fra Land og længst fra Menneskene. Alt, hvad man
i Verdens Museer og Samlinger har tilbage af Gejrfuglen,
er c. 80 Skind, endel mere eller mindre fuldstændige
Skeletter (mest af Mumier fra Funk Island), mange løse
jord-fundrte Knogler, Indvolde af 2 Individer og c. 75
Æg-skaller.
Om Gejrfuglens Levevis ved man, ud over det
allerede nævnte, ikke synderligt meget, men de foreliggende
gamle Beretninger meddeler dog følgende: Den gik ret
vanskeligt paa Land, men klatrede godt paa Klipperne og
dykkede udmærket og længe ad Gangen; den var ganske
ude af Stand til at flyve, men brugte Vingerne til Hjælp
med at holde Balancen, naar den med helt opret Krop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
