Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Buteo ferox)
208
Nildalen ned til Abyssinien. Paa Gennemrejse er den
jævnlig truffet i Ungarn, sjældnere i Østrig og Bøhmen,
Schweiz, Italien, Syd-Frankrig og i de tunesiske og algierske
Dele af Sahara; 2 Gange er den ogsaa set i Tyskland.
Fra England kendes den ikke, ligesaalidt som den
har vist sig i Sverige eller Norge.
I Danmark er Ørnevaagen mærkelig nok skudt en
enkelt Gang, nemlig i Lønnede Skov i Sydsjælland d. 8. 12.
1892; denne i Nordvest-Europa ganske isolerede
Forekomst skyldes aabenbart et Tilfælde, og Fuglen maa af
en eller anden Grund være kommet ganske ud af sin
Kurs. I Modsætning til de andre Musvaager hører
Ørnevaagen hjemme i Stepper og golde Bjergegne, hvor den
driver sin Jagt paa Smaapattedyr, saasom Steppe-Egern,
Springmus og forskellige Musearter, tillige paa Slanger,
Firben, Padder og Insekter; den angives ogsaa at tage
tamt Fjerkræ.
Reden bygges paa Klipper eller paa Jorden, men skal
ogsaa kunne findes i Træer; dens Underlag er Kviste,
Udforingen bestaar af Græs, Uld, Tøjstykker o. 1. De 3—4,
sjeldent 2, Æg lægges i Marts og Begyndelsen af April;
de ligner Musevaagens, men er større med større
Skalporer. Længden 55,6—63,4 mm, Bredden 44,4—50,1 mm.
3. Vintermusevaage (Büteo lågopus (Brün-
nich)).
(Buteo lagopus lagopus (Brünnich)).
Laaddenbenet Musevaage (Falco Lagopus Brünnich,
Archibuteo lagopus).
Norsk: Fjellvaak. Svensk: Fjällvråk. Tysk:
Rauhfuss-bussard. Engelsk: Rough-legged Buzzard.
Han og Hun: Dragten er endel varierende i
Tegning; oftest er Udseendet følgende. Forpanden flødehvid,
Issen og Baghalsen flødehvide med mørkebrune
Midtstriber. Ansigtets Sider flødehvide med ganske smalle,
mørkebrune Skaftstriber. Forryggen og Skulderfjerene
mørkebrune eller sortebrune med bredere eller smallere
flødefarvede Rande og Randpletter, de sidste mest
udbredte paa de ved deres Basis hvidgult og mørkt
tvær-plettede Skulderfjer. Bagryggen, Overgumpen og de
forreste Overhaledækfjer omtrent ensfarvet sortebrune, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
