Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Aquila chrysaetos) ’ 222
sorte med graagule Fjerspidser; de basale 2
Tredjedele hvide, ofte lidt brunt stænkede. Denne Dragt
bæres i ca. et Aar, og Ungfuglen gaar da over i en
Overgangs dragt, nærmest kendelig paa de mere
rustbrunlige Farver, der særlig ses paa de smaa Vingedækfjer og
Bukserne, som bliver lysere, mere rustbrune, med store,
flødehvide, draabeformede Spidspletter; Mellemfodens Fjer
er mindre hvide med tydeligt rustbrunt Anstrøg.
Svingfjerene er mere graaligt marmorerede paa deres basale
Dele, og Halens Styrefjer er ikke saa renhvide paa deres
basale 2 Tredjedele, men er mere graaligt skyggede og
viser Antydninger af Tværstriberne. Omkring 3 Aar gammel
synes de unge Fugle at faa en Dragt, der vanskelig lader
sig skelne fra de voksne Fugles.
Dunungen er hvid, Oversiden med gulbrunt
Anstrøg.
Kongeørnen kan nærmest forveksles med Havørnen,
men skal i Luften kunne kendes paa den længere og
mere lige afskaarne Hale; paa nært Hold er den helt
fjerklædte Mellemfod et godt Skelnemærke.
Kongeørnen er udspaltet i mindst 4 Racer, af hvilke
den typiske Form er udbredt som Ynglefugl i Europa,
fra det nordligste Skandinavien, Nord-Rusland, det
vestlige Asien og Sibirien ned til Kaukasus, Lilleasien,
Middelhavsøerne og Pyrenæerne; en anden Race lever i Spanien
og Nord-Afrika, en tredje i Mellem- og Østasien og en
fjerde i Nord-Amerika fra de arktiske Egne ned til
Californien og Meksiko. Navnlig den typiske Kongeørn er
overalt i Kulturlandene aftaget i Antal i en meget
foruroligende Grad og er fortrængt fra Lavlandenes Skove
til Bjergegnenes mere fredelige Skovstrækninger.
Fra Grønland, Island og Færøerne kendes
Kongeørnen ikke; i England er den forlængst helt udryddet,
og i Irland er højst et eller to Par endnu tilbage,
hvorimod den endnu yngler i Skotlands Højland og paa
Hebriderne; paa Orknøerne er den udryddet, og paa
Shetlandsøerne har den næppe nogensinde ruget. I Norge
ruger den i Bjergegnene over hele Landet, men er nu
temmelig sjelden. 1 Sverige var den tidligere vidt
udbredt, men findes nu kun i de nordligste Fjeldegnes Skove,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
