- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
246

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Circus py gar gus)

246

gennem Steppeegnene langt ind i Centralasien. Den er
mod Nord fundet rugende op i Østersøprovinserne og
flere Steder i Tyskland, saaledes i Braunschweig,
Westfalen og sandsynligvis ogsaa i Schlesien. Som Trækfugl
viser den sig i enkelte Aar ret hyppig og i Smaaflokke i
Mellem-Europa og Nord-Europa, men er dog som Regel
sjelden her; den overvintrer i Afrika, helt ned til denne
Verdensdels sydligste Egne, samt i Indien og Birma.

Fra Grønland, Island, Færøerne og de britiske Øer
kendes den ikke. I Norge er den skudt en halv Snes
Gange, og i Sverige er den paavist omkring 14 Gange,
mest i Tidsrummet April—Juni, og i 1923 synes den endog
at have ruget i Södermanland.

I Danmark er Steppehøgen en ret sjelden Gæst, der
med fuld Sikkerhed kun er paavist 9 Gange, saaledes ved
Dronninglund 16.8. 185^, ved Katholm nær Grenaa 18.4.
1898, paa Livø 28. 4. 1909, ved Oksbøl 14. 8. 1909, ved
Svaneke 1.5.1915, paa Ærø 13.5.1921, ved Skærbæk
19. 4. 1924, ved Pandebjerg paa Falster 26. 5. 1924 og ved
Gundsømagle 15. 6. 1924; yderligere foreligger 3 mindre
sikre Angivelser. Af disse skudte Individer var 8 unge
eller yngre Fugle og kun 2 voksne Fugle, og det ses, at
de fleste viste sig paa Foraarstræk i April—Juni,
medens kun 2 Individer blev skudt i August paa
Efteraars-trækket. Ofte er Steppehøgen sandsynligvis overset og
forvekslet med de andre Kærhøge. Dens Skrig og
Opførsel skal minde om Hedehøgens, ligesom dens Føde skal
være den samme som dennes.

I Steppeegne, som den fortrinsvis vælger til
Opholdssted, bygges Reden i Græsset, og de 3—5 Æg lægges i
Maj og ligner de andre Kærhøges, idet den hvide Skal
snart kan være helt uden, snart dækket af store, spredte,
brungule Pletter. Æggenes Længde 40—50 mm, Bredden
32,6—37 mm.

12te Slægt: Spurvehøge (Accipiter Brisson).

Smaa eller ret smaa Rovfugle, der højst naar
en Totallængde paa ca. 400 mm. Næbbet kort,
krumt og meget spidst; Overnæbbets Siderand,
omtrent under Næseborene, med et lavt nedbuet,
knivskarpt Fremspring. Næseborene elliptiske,
vandret stillede, uden Midttuberkel og sidder i
Vokshudens Underrand, delvis dækket af fremad*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free