- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
252

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Accipitei nisus)

252

ses Æg, der næsten er helt uplettede, og megen Variation
gør sig gældende i Pletternes Tæthed; oftest er de
tættest ved Polerne. Længden 36—46 mm, Bredden 29,5—
35 mm. Æggene ruges i 34—35 Dage af Hunnen, medens
Hannen i denne Periode bringer den Foderet; naar den
med dette nærmer sig Reden, kalder den paa Hunnen,
der afhenter Byttet i Luften; dette afleveres gerne i plukket
Tilstand og fortæres paa en Gren nær ved Reden. De
udklækkede Unger ruges og dækkes i de første 14 Dage,
og Moderen parterer Byttet og fodrer Ungerne efter Tur
med Smaastumper af dette, indtil de er 21—23 Dage
gamle, hvorefter de selv kan flense Byttet. Ungerne kan
forlade Reden, naar de er 28—29 Dage gamle, og de er
helt flyvefærdige, naar de er 31 Dage gamle; derefter
søger de endnu i 3 Uger til Reden, hvor Hannen bringer
dem Bytte; efter denne Tid spredes Familien, og de
enkelte Individer søger nye Jagtbaner. Med stor Iver og
tilsidesættende al Forsigtighed ser man ofte Spurvehøgene
jage Spurve og andre Smaafugle nær op ad
menneskelige Boliger, og de skyer lejlighedsvis ikke at forfølge
deres Bytte ind i disse.

Føden bestaar af alle Slags Smaafugle, fra de mindste
op til Skovskader, Skovduer, Krikænder og Agerhøns;
særlig de store Hunner angriber uden Betænkning Fugle,
der i betydelig Grad overgaar dem selv i Størrelse; den
kan ogsaa, men mere lejlighedsvis, tage Mus, Muldvarpe
og Frøer, hvorimod man sjældnere finder Insekter, særlig
Biller og Græshopper, i dens Mave.

Accipiter nisus n i s o s i m i 1 i s (Tickell).

Medens alle de her i Landet rugende Spurvehøge, som
nævnt, henhører til den typiske Race Accipiter nisus
nisus, kan der paa Trækket vise sig Individer af en mere
østlig Race; saaledes blev der paa Amager d. 18. 4. 1923
skudt en ung, hunlig Spurvehøg med en ganske
usædvanlig lys Rygside, nærmest lys graaligbrun; paafaldende var
tillige dens usædvanlige Størrelse, idet Vingelængden
trods Bremfældning var 249 mm, medens de største her
i Landet skudte Spurvehøgehunner ikke naar over 242 mm.
Begge disse Forhold stemmer overens med den
østasiatiske Race Accipiter nisus nisosimilis (Tickell), der
ruger i Nord-Asien, fra Turkestan til det okotske og
japanske Hav, Korea, Japan og Nord-Kina; den skal have
lysere Ryg, og Hunnens Vingelængde skal være 240—
258 mm. Indtil videre maa det ovennævnte Individ fra
Amager henføres til denne Race.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free