- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
291

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291

(Falco rusticolus)

naar en Fugl viser sig i Nærheden. Den er dog ogsaa
i Stand til at tage siddende Fugle; i gode Lemmingaar
er disse Smaagnavere dens Hovedføde. Ryper, der hører
til dens kæreste Føde, søger den at bringe paa Vingerne
for da at slaa ned paa dem, men disse Fugle søger at
undgaa Faren ved at skjule sig imellem Stenene eller i
Lyng og Sne. Godt flyvende Fugle som Husduer formaar
den kun rent undtagelsesvis at tage, men utrætteligt gør
den Forsøg derpaa og jager dem ustandseligt, følgende
dem lige til Dueslaget. Ofte er navnlig de unge Fugle
meget paagaaende og forsøger f. Eks. at tage skudte Fugle
lige foran Jægeren; ældre Fugle viser derimod mere
Forsigtighed og Overlæg.

Ynglestedet findes i Skandinavien ganske overvejende
i skovløse Fjeldmarker, hvor Reden gerne er anbragt paa
en utilgængelig, overdækket Afsats i en høj Klippevæg; den
bestaar gerne af lidt tørre Birkekviste og lignende, og er
jævnlig udforet med lidt Mos o’. 1.; undtagelsesvis er Reden
fundet i Toppen af en høj Fyr og er da en gammel,
forladt Rovfuglerede, tidligere benyttet f. Eks. af Fiskeørn;
selv indlader Jagtfalken sig næppe paa at bygge en Rede.
Ofte finder man i Kystegne, at Redestedet vælges nær
ved et Fuglebjerg, hvor der er let Adgang til Føde. Naar
Jagtfalke ruger ved Skov, vælges dog som Regel en
Klippevæg til Redeplads. I Finmarken hører denne Falk til de
Arter, der lægger deres Æg først; undtagelsesvis er
frisk-lagte Æg fundet allerede i Begyndelsen af April, men
som Regel lægges Æggene i denne Maaneds sidste
Halvdel, altsaa førend Foraaret er naaet frem til disse Egne.
Æggenes Antal er som Regel 3—4, men i Lemmingaar
kan Antallet være 5 eller mere; deres grovkornede Skal,
der ofte har smaa Kalkknuder og Ujævnheder, er lyst
gulligbrun med mørkere, rødbrune, graabrune og
gulbrune, tætsiddende Pletter, der næsten helt kan dække
Bundfarven eller sidder tættere i en Ring om den ene Pol.
Længden 55—33 mm, Bredden 44—49,5 mm. Hunnen ruger
i op til 28 Døgn. Forstyrres Falkene ved Reden, lyder
deres Stemme som en Række skarpe Skrig, der er gengivet
ved piæ—piæ—piæ—piæ, og hvis der er Unger i Reden,
kan Fuglene være ret nærgaaende mod Fredsforstyrrerne.

Føden er som nævnt overvejende Ryper, navnlig om
Vinteren; men ved Fuglebjerge tager de Maager, Lomvier,
Lunder, Alke og lignende; ogsaa Ænder tager den gerne,
og disses Ællinger tager den fra Jorden. Undtagelsesvis
tager den større Bytte som Urhøns, Tjurer og Gæs, men
iøvrigt er ogsaa alle Slags mindre Fugle som Vadere og

19*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free