Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
(Falco peregrinus)
kan iøvrigt tilpasse sig efter Forholdene og lægge Æggene
f. Eks. paa en Tue i Hængesæk, oven i en Høstak eller
paa en Tangvold, saaledes som anført paa Saltholm, i
Lyngen, oven paa et Sømærke o. s. v. Hvor den yngler i
Skovegne, vælger den gerne gamle, forladte Rovfugle-,
Hejre- eller Kragereder til Redeplads, helst naar disse
sidder i et højt Træ; selv bygger den ikke nogen Rede,
men Knogler, Gylp o. 1. kan danne et Slags Underlag for
Æggene, hvor disse lægges paa den bare Klippe. Hos os
synes Æggene at blive lagt i April Maaned, i nordligere
Egne forholdsvis senere, paa Novaja Semlja saaledes sidst
i Juni og i Lappmarken ikke meget før; de lægges med
et Par Døgns Mellemrum, og deres Antal er hyppigst
3—4, sjældent 5 eller 6; ødelagte Kuld omlægges i
Almindelighed i Løbet af 3 Uger. Æggenes Skal er hvidgul
med tætsiddende, rustgule, rustbrune, rødbrune eller
sortebrune Pletter og Prikker, der som Regel dækker
Bundfarven helt. Længden 46,9—58,9mm, Bredden 38—44,7mm.
Æggene ruges, hovedsagelig og som Regel, af Hunnen i
28—29 Døgn, af og til mulig endog længere, idet Fuglen
begynder at ruge, saasnart det første Æg er lagt. Den
lille Han bringer Bytte til Hunnen, der snart modtager
det i Luften over Redestedet, snart paa Redekanten.
Forstyrres de under Rugningen, forsvinder de gamle Fugle
som Regel lydløst, idet de stryger bort dækket af de
udhængende Klippehylder; hvis de derimod har Unger, kan
de være ret paagaaende og støjende, idet de tager Ophold
i Redens Nærhed. Ungerne kan begynde at flyve lidt,
naar de er 5 Uger gamle.
Føden bestaar ganske overvejende af middelstore
Fugle som Ryper, Agerhøns, Duer, Ænder, Maager, Krager
og alle Slags Vadefugle, men den kan ogsaa tage Fugle
ned til Svalens Størrelse; ejendommeligt nok ser man
den nu og da dræbe og fortære mindre Rovfugle som
Taarnfalke, Dværgfalke og Spurvehøge, ja selv Musevaager
og Mosehornugler. Undtagelsesvis kan Vandrefalken tage
Kaniner, Mus, Rotter, Frøer og Insekter; en Vandrefalk,
skudt her i Landet, havde saaledes Maven propfuld af
Græshopper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
