Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med 4 danske Arter. Munden er vel indrettet som et udmærket
Redskab til at gribe Insekter i Flugten, som en Slags
Klapfælde; men Tandsæt og Ansigt ere ikke fuldt saa stærkt
omdannede derefter som hos de andre; forreste øvre Fortand og
Hjørnetænderne ere ikke endnu voxede frem for deres
Omgivelser i fuldt saa høj Grad, som de kunne være det hos
andre; til Gjengjeld ere 2den øvre Fortand og de forreste
Forkindtænder mindre indskrænkede; blandt Forkindtænderne
findes endnu nogle, to øvre og en nedre, der hos andre kunne
være fortrængte. I Overensstemmelse med Tændernes større
Tal er Ansigtet lidt mindre forkortet. Læberne ere ogsaa
gjennemgaaende noget mindre, end de kunne være hos de andre.
Ogsaa i Flyvehuden er der et lille Tegn paa Oprindelighed: i
Randen af Flyvehuden mellem Baglem og Hale findes ingen
frit fremspringende Hudlap, og Sporebrusken er ugrenet; hos
Familiens øverste Medlemmer findes i Flyvehudens Rand et
Stykke bag Hælen en lille fri Hudlap, der støttes af en
Sidegren af Sporebrusken. Hvad der ellers skiller
Vespertilio-Slægten fra de højere Slægter, er kun Smaating, som nogle
Forhold i Ørets Bygning. Af Slægten er der ingen Art, der
har Vinger saa lange og smalle, saa fortrinlig egnede til Flugt,
som det kan findes hos de andre.
Langøre-Slægten, Plecotus, med eneste Art P. auritus,
staar meget nær ved Vespertilio; dens Afvigelser ere nærmest
kun: at en af de mindste øvre Forkindtænder er fortrængt, at
Snudespidsen har faaet en noget egen Form, med en Grube
udenfor Næsebrusken i Overlæben som en Udvidelse af
Næseboret, at det ydre Øre har faaet en uhyre Størrelse, næsten er
af Kroppens Længde og over Panden er voxet sammen med det
tilsvarende paa modsatte Side, og at ogsaa Trommebenet er
betydelig forstørret.
Selv hos dem af vore 6 Arter af Butøre-Slægten,
Vesperugo, der staa nær ved Vespertilio, ere Hjørnetænder
og forreste Fortand lidt mere fremtrædende for
Omgivelserne, og Kindtændernes Række er noget mere indskrænket,
idet en øvre og en nedre Forkindtand ere forsvundne, de, der
hos Vespertilio vare de mindste. Ansigtet er kortere. Læberne
ere lidt tykkere. I Hale-Flyvehudens Rand findes en frit
fremstaaende lille Hudlap, støttet af en Sidegren af Sporebrusken.
Øret er kortere, men mere tykhudet og bredere, ogsaa
Ørelaaget mindre smalt. Hos Slægtens øverste Arter ere
Afvigelserne i de nævnte Henseender større, og andre Afvigelser
komme til.
Bredøre-Slægten, Synotus, med vor eneste Art, S.
barbastellus, slutter sig til Vesperugo paa lignende Maade som
Plecotus til Vespertilio. Dens væsenligste Afvigelser fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
