Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Nakkebenets Grunddel lidt smallere. Længden af øvre og nedre
Kindtænders Række6V2mm, Hovedskallens Længde261/s,
Underkjæbens Længde 16l/2-
Kan let forvexles med Syd-Markmusen. Forskjellen i Øre
og Næseben er den sikreste.
Almindelig over hele Landet, ogsaa paa Bornholm, vist vort
almindeligste Pattedyr. Findes paa mange Slags Land, særlig
almindelig paa Enge, ogsaa paa Marker og i unge
Træplantninger, hvor den ofte røber sin Tilstedeværelse ved at gnave
Barken af det nederste af Stammen af ganske unge Træer
eller helt at gjennemgnave og fælde dem. I uhyre Mængde
findes dens Knogler i Gylp af Ugler, Musevaager, Taarnfalke,
Rørhøge og flere andre Fugle, ogsaa talrig i Gjødning af Ræve
og andre Rovdyr. Vidt udbredt til alle Sider for Danmark.
Arvicola ratticeps,en meget nær Slægtning af A. arvalis og A.
agre-stis, kunde maaske findes levende i Landet; saa godt som sikkert har den
været her nærmest Istiden. Den lever endnu i Nord-Tyskland og i
Sverig-Norge, dog ikke mere i det sydligste Sverig; som jordfunden kjendes
den fra Skaane og England og langt ned i Tyskland. I Ydre ligner den
A. agrestis saa meget, at den let kan forvexles; den er gjennemgaaende
lidt større og lidt mere langhalet. Mellemste øvre Kindtand har kun 4
Slynger, som hos A. arvalis. Dens bedste Kjendetegn, baade overfor A.
arvalis og A. agrestis, er, at forreste nedre Kindtand kun har 7 Slynger,
af hvilke de to forreste ikke ere helt skilte, og Slyngerne ere saaledes
formede, at der paa Tandens Yderside kun er 3 skarpe Kanter, medens
der paa Indersiden er 5; hos Rødmusen, der ogsaa har 7 Slynger, findes
der dog paa Ydersiden 4 og paa Indersiden 5 Kanter ligesom hos A.
arvalis og A. agrestis sædvanlig.
Ligeledes er der stor Sandsynlighed for, at Lemming og
Halsbaand-Lemming, Myodes lemmus ogM. to rqva tu s, have levet i Danmark
nærmest efter Istiden. Begge Arter have omkring Istiden været at finde
langt mod Syd ned i Europa, og i Vest havde de bredt sig til England,
og for Tiden lever Lemmingen Nord og Nordøst for os i Sverig-Norge,
Rusland og Sibirien, Halsbaand-Lemmingen Nordøst for os i Rusland
og Sibirien. Det er de Medlemmer af Markmusenes Gruppe, der mest
have indrettet sig paa at leve i kolde og øde Egne. De ere klædte i
tættere Pels end andre; Halen er bleven ganske kort; Øret er hos M.
lemmus blevet ganske lille, hos M. torqvatus er det forsvundet, alt af
Mangel paa Brug af Hensyn til Kulden; Haandens Kløer ere blevne
svære Gravekløer, fordi de maa bruges i haard frossen Jord;
Tyggemusklerne have maattet øves mere end ellers og have fremkaldt
ualmindelig stærke Kamme paa Hovedskallen og svære Kindtænder. Hos
M. lemmus ere Kindtænderne især voxede i Brede; men paa Grund af
Omgivelsernes Modstand ere de hindrede i at brede sig frit, og de mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
