Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Tandhvaler kun gjenfindes hos Narhval, Spækhugger og
Kaskelot.
I Maj 1903 er den set ved Helsingør og Kolding.
Tidligere har den vist sig dybt inde i Østersøen. En Ringhvirvel
er funden i Kjøkkenmøddingen ved Mejlgaard fra Ældre
Stenalder. Arten er højnordisk og strejfer sjelden mod Syd saa
langt som til vore Farvande.
En Slægtning af Hvidfisken er Narhvalen, Monodon
mono-ceros, ogsaa en højnordisk Art, der dog kunde ventes at vise sig hos
os som sjelden Gjæst; den har i hvert Fald en enkelt Gang vist sig saa
langt mod Syd som ved Elben. Ligesom Hvidfisken mangler den
Rygfinne og har afrundede Luffer. Men Tandsættet er højst ejendommeligt;
tilsyneladende findes hos Hannen sædvanlig kun en eneste Tand, i
venstre Overkjæbe en lang, lige fremadrettet, spiralfuret Stødtand, der
hos det voxne Dyr rager indtil omkring 8 Fod (2500mm) frem fra
Kjæben. Hunnen er tilsyneladende tandløs. Hos Hannen findes dog
skjult i højre Overkjæbe en lille vantreven Stødtand; hos Hunnen
findes det samme i begge Kjæber. Sjelden findes hos Hannen baade
højre og venstre Stødtand veludviklede. Farven over det meste af
Legemet er hvidlig med mørke Pletter, mere eller mindre sammenflydende.
Hvidnæse-Slægten (Lagenorhynchas).
Legemet langstrakt. Hovedet ret langstrakt. Gabet
ret langt. Tydeligt „Næb", ret skarpt afsat fra
„Panden", der rejser sig pudeformet foran Næseboret.
Fig. 97. Hvidfisk. Hovedskal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
