Vi har ikke mange betydelige Dramatikere bl. de nyere Forfatterinder. Den betydeligste og mest produktive er
hvis frodige Talent alt har skænket os en halv Snes kvikke Arbejder, der gennemgaaende har vundet et stort Publikums Bifald. Hun er født i Kbhv. 1852. Hendes Forældre var Grosserer P. A. Halkier og Hustru Sophie Munch, en Slægtning af den norske Digter A. Munch og Historikeren P. A. Munch. Fru Gad er opvokset i et velhavende og lykkeligt Hjem, hvor der intet blev sparet for at give hende en ypperlig Uddannelse. 1872 ægtede hun nuværende Kommandør i Marinen Urban Gad. Hendes første Arbejde var: »Et Aftenbesøg« (1886), opført s. A. af det kgl. Teater. Siden fulgte: »Et Stridspunkt« (1888), »Fælles Sag« (1889), »En Advarsel« (1890), »Et Sølvbryllup« (1890), »I veldædigt Øjemed« (1891), »Tro som Guld« (1893), »Et Forspil« (1894) og »Rørte Vande« (1895).
Fru Gad er altid underholdende; hun ser godt, ser selv og forstaar
at forme en Replik mesterlig. Dertil raader hun over et
udmærket Humør, ægte dansk Lune, en let og fin Satire,
et lyst, sympatetisk Blik. Hun tager særlig Sigte paa Hovedstadslivet,
som hun snerter med godmodig Spot. Hun er ingen Ven af det københavnske
Selskabsliv eller af den fine Portions Maade at gøre godt paa, hvad
hun drager stærkt til Felts imod i »Tro som Guld« og »I
veldædigt Øjemed«, hvilket sidste lidt for meget fører
Tanken hen paa Fru Edgren. Som det mest populære af hendes Arb. tør
vistnok nævnes »Et Sølvbryllup«, men som det modneste
og mest harmoniske utvivlsomt »Et Forspil«. Fru Gad har vundet
sig mange Venner, der værdsætter hendes smukke Begavelse, det
sunde og milde Blik, hvormed hun ser paa sine Medmennesker og den Humor,
der altid fremkalder en hjertelig Latter, naar vi ser hendes muntre og kvikke
Stykker.
