Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17t
foresat sig med Bestemthed, sor Fremtiden ikke at la-
de sig indskrænke i dens Udovelfe: Frederik den For-
ste kunde ikke bevccge de privilegerede jStcender til at
gaae videre, end at afgive Loftet om, at de ved
Valget af hans Eftermand vilde holde sig udelukken-
de til hans Svnner. Men paa den Valgdag, som
vi netop omtalte, var det igjen den samme Tragten
efter, at bringe saa meget udaf Valgrettigheden som
muligt, der beherskede Forsamlingen med Undtagelse
af den Deel af Adelen, der meente det crrligt. Valgte
man uden videre Christian, der var den ncermest Ar-
veberettigede, var det ikke rimeligt, at han, deruden-
tvivl vilde antage, at Valgforsamlingen, ved at kaare
ham, ikkun havde hyldet hans Ret, vilde belvnne rige-
ligen for de erholdte Kroner. Men gjorde man kun
Vanskeligheder, vilde man sandsynligviis ogsaa ndaf
ham kunne presse langt mere. Dog fordeelagtigst
vilde det udentvivl vcrre, om man valgte Een af hans
yngre Brodre: Denne, der for Dieblikket ingen Ud-
sigt havde til Thronen uden gjennem Valgforsamlin-
gen, vilde vist nok vcrre tilbsielig til, at lade sig af-
tinge Meget. Geistligheden havde endnu sine ganske
scrregne Grunde. Det var en hoist urolig Tid, ihvil-
ken man netop befandt sig, en feberagtig Tid, om-
trent som den, i hvilken vi selv leve: Reformationens
for den catholske Geistlighed saa bedrsvelige Tid. Der
gik et Iordskjcelv igjennem Samfundsordenen, og li-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
