Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Ditlev Gothard Monrad, af Vilh. Birkedal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at tage Styret, især naar man selv melder sig
til denne Tjeneste, det at man er »et Hoved højere
end alt Folket« og især et Hjerte dybere end
Mængdens og er i Stand til at aande, blæse hen
over Land og Folk, saa at disse løftes og bæres,
her »til Danmarks Frelse i Nødens Tid«. Men
det manglede næsten ganske. Ingen Røst med
Malmklang i Europas Raad, der holdtes i London
om vor Sag, hvor der netop skulde være talt til
Stormagternes Samvittighed; ingen fast Haand
under den blodige Kamp for Slesvigs Jordbund.
Underligt nok, det, man her mest har lagt Monrad
til Last: at han afslog Konferencens Forslag om
en Deling af Sønderjylland, som vilde afskjære et
helt dansk Omraade fra Moderlandet — det priser
jeg ham for. Det var dog en lille mandig
Holdning i den Masse af Slaphed og Misgreb, som var
denne Tids Særkjende.
I det skjæbnesvangre Aar 1864 mødtes Monrad
og jeg i Rigsraadet, der under Kampen var
indkaldt for at drøfte Stillingen og tillige senere med
Regjeringen træffe Bestemmelser om Valget imellem
en forsmædelig Fred og en fortsat Kamp med de
to tydske Stormagter. Han var dengang, som sagt,
Konseilspræsident og Udenrigsminister, paa hvem
der hvilede et stort og mægtigt Ansvar. Han kom
da strax efter det første Møde i Rigsraadssalen
hen til min Plads og sagde med dyb Bevægelse:
»Saaledes skal vi altsaa træffes, min gamle Ven!
i denne Danmarks afgjørende Midnatstime!« Jeg
svarede: »Ja, Monrad, nu staaer vi som Israels
Folk, dengang det stod ved det røde Hav:
bagved Fjendernes overvældende Magt, foran det
bølgende Hav. Der var ingen Udvej, syntes det; der
var lukket foran og bagved. Men opad var
Udsigten fri — derhen vendte Moses sig, og derfra kom
Frelsen. Nu staaer Du i Spidsen for vort, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
