Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Ditlev Gothard Monrad, af Vilh. Birkedal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3i —
Men han blev standset paa sin kirkelige og
videnskabelige Bane, og det blev kun Brudstykker,
der i Bogverdenen fra ham er blevne meddelte
Offentligheden. Hvad han kunde have udrettet
som kirkelig Forfatter, er hans Bog om Laurentius
Valla et Vidnesbyrd om: det sprudler af Liv og
et frisk Syn for Sagens Betydning. Hans udgivne
Prædikener er ejendommelige og indtrængende.
Men ellers er det som sagt Brudstykker, der trods
al Dybde, Varme og Tankeklarhed dog ikke kan
give ham et saadant Navn i Litteraturen, som
svarer til hans Evner, fremragende Aand og
Dygtighed. Særlig har han kastet sig over
Fadervor og Bønnen, og i Udviklingen af dette Emne har
han aabenbaret et stort og dybt Blik ind i »Bønnens
Verden«, som viser, hvilket varmt Kildevæld der var
i hans Indre. Men idet han, saa at sige, stadig
kredser omkring dette Stykke af Kristendommen,
har han staaet den Fare, som ikke helt er
overvunden, at sætte de andre Kristendommens
Hovedpunkter i Skygge, ja, næsten at komme til at
forringe »Troen«s Vægt og Enegyldighed som
Frelsens Betingelse, saaledes at han i Kraft af sin
Fortolkning af 5te Bøn i »Fadervor« sætter et
Vilkaar for Syndernes Forladelse til, ligesom han
ogsaa i sin store Bog om denne Bøns Historie har
taget Rub og Stub med af gamle Kirkelæreres
Udtalelser, der ofte rokker ved Kirketroens Grundvold
til Bedste for en Opfattelse, der ikke kan forliges
med den sunde Tro. Men som Biskop har han
efter alle Stemmeberettigedes Udsagn udfoldet en
velsignelsesrig Virksomhed, der vil sikre hans
Navn et kjærligt Eftermæle i Lolland-Falsters Stift.
VW i. Birkedal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>