Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Thomas Lange, af Sophus Bauditz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 55 —
holdt overordenlig meget af ham. Allerede
Forberedelserne til en saadan »Séance« vare for Lange
en hel Nydelse og for de Andre i alt Fald højst
snurrige: Overlæreren havde nemlig altid meget
svært ved at bestemme, hvad han skulde vælge
blandt Spisesedlens mange Muligheder, og
konfererede som oftest halvhøjt med Opvarteren om,
hvorvidt der den Aften kunde ventes store »Buxer«
til det kogte Torskehoved, eller om det var bedre
helt at opgive Fisken og nøjes med Kraaseragout
eller stuvede Muslinger — Alt med uforstyrrelig
Alvor og Alt til usigelig Fornøjelse for Lange, der
havde langt større Glæde af sin gamle Lærers
Underhandlinger og mærkelige Kombinationer —
engang bestilte han Rulleaal med Grønlangkaal —
end af sin egen substantielle Føde. Var saa det
frugale Maaltid endt, kom Toddyerne paa Bordet,
Cigarerne tændtes, og Diskussionen gik løs.
Jevnlig afbrødes den ved, at Overlæreren, der var
meget lille, men tidligere havde havt en saa stærk
Sangstemme, at man, som han selv sagde, havde
kaldt ham »Viel Geschrei und wenig Wolle«,
begejstret foredrog en Bellmansk Sang eller Langes
Yndlingsvise »Mener Du, at Den har Lykken fåt«,
og skjøndt der nu aabenbart var mere af Wolle
end af »Geschrei«, undlod Lange dog aldrig at
blive betagen af Sangene, navnlig af den
sidstnævnte ; der var Noget i denne naiv-elegiske
Stemning, der anslog beslægtede Strenge hos ham selv,
og Wolles Røst vakte formodenlig en Hær af
Minder om Skoleskovture til Hald og om
Barndoms-glæder overhovedet.
Under en Samtale, der behandlede alle mulige
og umulige Spørgsmaal, kun ikke Politik, var
Lange altid en god Tilhører, men sjeldnere en
ivrig Taler; kun naar man kom ind paa det
»Psykologiske«, blev han meget talende og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
