Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt, af Nicolai Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 102
han til mig: »De er ikke som de Fleste af de Andre,
der ender, som de begynder; der foregaaer en stadig
Udvikling, et alvorligt, gjennemgribende Arbejde indeni
Dem.« Og det er sandt. Den, der vil skildre mig,
maa egenlig skildre flere Personer.«
Et saadant Arbejde som det at følge denne mærkelige
Forfatterpersonlighed gjennem hans mange Forgreninger
har jeg hverken Evne eller Plads til her. Jeg har givet
en Skildring af ham, som jeg har kjendt ham i hans
senere Aar. Jeg har citeret hans egne Ord. Nu veed
jeg meget godt, at han siger: »Under F’olks Øjne viser
man sig i sit Resultat, ikke i sit Maskineri;« og
andensteds: »Vi tale vel som oftest bedre, end vi ere;« men
han tilføjer: »Det, vi sige, bærer dog Præget af Det,
hvorefter vi stræbe.« Derfor støtter jeg mig rolig til
hans Udsagn som til Noget, der i det Væsenlige er
rigtigt.
Der findes intet Portrait, som ret gjengiver
Goldschmidts livfulde Person og navnlig ikke hans mærkelige
Blik; han sagde selv om Billederne af ham: »De ere rigtige
i Maal, men ikke i Vægt; de forklare ikke mit indre
Væsen.« Han var lille, men stærkt og godt bygget og
havde smukke, fint soignerede smaa Hænder og
ligeledes smaa Fødder. »Menneskeslægtens ædle Racer
have altid smaa Hænder og smaa Fødder«, siger han i
Hjemløs«. Han var yderst proper og altid udmærket
godt klædt, ligesom han yndede at eje meget Tøj.
Aldrig blev han gammel af Ydre, hans Gang vedblev
at være lige rask og ungdommelig, hans Øjes Lue var
lige klar. I de sidste Aar klagede han over, at han
lettere blev træt, og over Svaghedsfornemmelse i Maven;
han hostede ogsaa å la gammel Mand. I Nov. 1886
fik han en Forkølelse, som han ikke kunde faae Bugt
med, men som helt ud paa Sommeren 1887 tvang ham
til at ligge tilsengs en fire—fem Dage, og han syntes
da meget kraftesløs; hans elastiske Natur kunde dog
pludselig faae Kræfterne til at blusse op; den ene Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
