- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
59

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Chr. K. F. Molbech, af P. Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 59 —

Artiklen saa omsider udgik færdig fra Molbechs
Laboratorium, var den af ren Støbning, livfuld i
Form og rig paa Tanker, som udelukkende var
dens Forfatters personlige Ejendom. Baade
Artikler som den om »et nygræsk Eventyr« og »om at
rydde Poesien af Vejen« var bestilt Arbejde,
men deres springende Punkter, de egentlige
Opfindelser i dem: »Elefanten« og den saa lang Tid
efter endnu forargende »Tørvemose«, var Molbechs
egne Fund, ligesom deres Udførelse i det enkelte
jo saa iøjnefaldende er hans Værk. Af en Autoritet
i Redaktionskunsten som Bille lod Molbech sig
endnu et saadant mildt Mentorskab byde, men da
den langt yngre Topsøe tog »Dagbladets« Tøjler i
Haand, vilde Molbech ikke indordne sig under
Bladets Fane og skiltes fra dét.

I de Aar, Molbech var knyttet til »Dagbladet«,
bestred han dets skjønliterære og Theater-Kritik.
Det ligger i Sagens Natur, at en Del af disse —
ogsaa i Omfang betydelig mindre — Artikler er
blevne til i forholdsvis kort Tid. Hvad der
muliggjorde Molbech en saadan Kraftanstrængelse —
hvis Tynge han dog ofte klagede over, skjønt han
havde mindst en Dag til Udfærdigelsen af en
Theateranmeldelse — var hans af stærke
Sympathier fødte og ved alvorlige Studier sikrede gode
og sunde Smag, der ikke let lod sig forvirre eller
imponere af nogen nok saa larmende
Afgudsdyrkelse. I denne Henseende fortjener netop nu,
da den maaske for længst er glemt, at mindes om
hans energiske, den Gang ingenlunde bekvemme
Protest mod den bjørnsonske Nypoesis fordringsfulde
Krav paa Eneberettigelse og dens trompetende
Proklamation som Fremtidens forløsende Ord,
besørget Dag ud og Dag ind af Hr. Clemens
Petersen. Mod denne stærkt grasserende
Norskheds-forgudelse og andre Nordiskhedsudskejelser polemi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free