Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Muldskud, af Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— i3ö -—
<’
en hundredaarig, grøn Papegøje, der sagde »Papa
og »Mama«, hver Gang en af Herskabet viste sig,
men som skreg Gevalt, saa det gjalrede i hele
Huset, saa snart blot en fremmed nærmede sig
Stedet i hundrede Skridts Afstand.
Dette hændte imidlertid ikke ofte. Egnens
Folk havde kun Lejlighed til at se det lykkelige
Ægtepar, naar det i Middagsstunden kjørte sig en
Tur i den polstrede Landauer, hvis brede
Kalechesæde det helt og holdent udfyldte. Thi begge
var trivelige smaa Skikkelser med denne
ejendommelige Søskende-Lighed, der kan udvikle sig
hos Ægtemager efter et langt og trofast Samliv.
De smilte begge med det samme gudhengivne Smil,
nikkede altid venlig til enhver, som de mødte,
og kjørte aldrig nogen Stodder forbi uden at lade
Kusken kaste en Skjærv i hans Hat.
I det hele var de, i Modsætning til saa mange
andre, der endelig faar en længe næret Drøm
opfyldt, virkelig fuldstændig lykkelige. De ønskede
sig intet mere. De fik for hver Dag denne lille
Plet mere kjær og kunde ikke blive trætte af at
gjøre den bestandig mere fuldkommen. Det ene
Aar rejste de et nydeligt norsk Miniatur-Hus oppe
under nogle unge Graner, det andet anlagde de et
dejligt tyrkisk Rosenflor rundt om Springvandsbassinet.
Manden selv gik og puslede med det alt sammen,
vandede Blomster og opbandt Ranker, og begge
havde de virkelig kun et eneste lille Ønske tilbage,
en eneste stille Bøn til Forsynet om, at —
ligesom de altid trofast havde fulgt hinanden her i
Livet — det da maatte blive dem forundt at
følges ogsaa til Evighedens Porte og tilsammen at
træde det lille Skridt fra deres eget lille Eden
ind i Himmelens store og evige Paradishave. —
Saaledes havde de levet nogle Aar, da der
hændte en Begivenhed, hvorom der fortælles følgende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
