- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
186

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30 % Réaumur, af Sophus Bauditz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Alexandre Lambert«, hverken mer eller mindre.
»Jeg er Landmand, Godsejer, om De vil«, tilføjede
han som nærmere Oplysning, og da han havde
gjort det, gik han formodentlig i sig selv, for han
vendte sig til Datteren og forestillede mig meget
loyalt for hende. Jeg har en Fornemmelse af, at
jeg nederst paa forrige Side har bemærket, at hun
var — og er — nydelig, men da jeg ikke gider
vende Bladet for at overbevise mig om, at
Fornemmelsen er rigtig, og da en god Ting jo ikke
kan gjøres for tidt, vil jeg sige det igjen: hun er
nydelig! At hun tillige er komplet Dame,
indtagende elskværdig og højst ligefrem, fik jeg senere
Lejlighed til at erfare, da vi alle tre gik en Tur i
Parken. Til i Morgen har vi aftalt at gjøre en
Eftermiddagsudflugt til Biebrich, som jeg lover mig
en Del Fornøjelse af.

Jeg havde i Grunden besluttet at afkorte mit
Ophold her noget, men da Lægen bestemt holder
paa de fem Uger, vilde det vel være urimeligt
ikke at følge hans Forskrift, naar man en Gang er
kommen her.

Skriv snart! Din hengivne

L. G.

Det kan muligvis interessere dig at erfare, at
Lord »Dumme Peter« har vist sig at være en
ganske almindelig Hosekræmmer fra Manchester.
Sic transit gloria mundi!

V.

13. August.

Kjære Peter!
Tak for Brev, Aviser etc. (Da jeg, strængt
taget, ikke har andet at takke dig for end Brev og
Aviser, er »etc.« egentlig ganske overflødigt, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free