Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stephen Gourd: Kuling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 119 —
i en Sø, der skød op langt borte, noget sort, der
var mørkere end det andet sorte, det vippede og
blev borte. Aa! havde han fat i Linen? Havde
han dog bare fat i Linen! Jo, han havde fat i
Linen! Bare den maatte holde! Skibet var
langsomt løbet i Vinden, duvende tungt i den svære
Sø, men nu gik Loglinen ikke mer, og Skipperen
begyndte at hale ind. Ganske forsigtig! Han firede,
naar Skibets Agterende hævede sig i Søen, og
Linen strammedes, han halede til sig, naar
Forenden steg, og Linen slappedes. Erik vaandede sig,
for det varede saa længe. Han stirrede hurtig og
sky hen til de andre. Styrmanden holdt Rattet
med den ene Haand og saa ud over Hækken.
Jakob og Kokken stod krumbøjede af Spænding,
deres store, røde Næver laa knugede om Rælingen,
saa Knoerne var hvide. Og Skibet syntes helt
uden Vilje. Søen brød ind forude, Raasejlene
dundrede og slog, Storsejlet smækkede frem og
tilbage, Storskjødet raslede paa sin Jærnstang
bag Hytten, dunkede med Blokken mod Hækken,
og Roret huggede i Søen. Og Røgen fra Kabysen
sved ham i Øjnene. Han hørte og følte det alt
sammen pinagtig tydelig, han havde Tid til at
mærke sig hver eneste Enkelthed i de lange, lange
Sekunder, mens Loglinen blev halet ind, og det
sorte ude i det graa blev større og større. Der
kom en Sø og slikkede ind om ham, han ænsede
det ikke, han krystede sig til Vantet, som han vilde
vride Tovene tørre, og bevægede Læberne i et
væk og stønnede svagt. Men han kom nærmere
derude. Nu kunde han se, at han havde mistet
Sydvesten, nu kunde han se de udstrakte Arme,
nu saa han Vandet løfte hans Haar, og nu kunde
han se, hvor Øjnene stirrede store og stive, saa
rent unaturlig store i det blege Ansigt, der syntes
at være blevet magert, siden han sidst saa det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
