Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ewald: Højsommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stuen — den låve, lumre Stue med Solbrand paa
de tilspigrede Vinduer, med summende Fluer og
Stank af Geranier. Henne i Sengen sad en
halvnøgen treaars Tøs med en Skorpe i den ene Haand,
den andens fem Fingre spilede ud i Luften, og
Mund og Øjne spæraabne i umaadelig Forbavselse.
Konen bragte dem Mælk i et blaamalet
Hanke-krus og stod og saa paa dem med Hænderne paa
sine brede Hofter. De spurgte saadan, at hun følte
sig dybt forpligtet til at svare. Ubevidst ledte hun
fine Ord og Vendinger frem, men tav saa midt i
sin Tale og lyttede til deres Stemmer. For de
ventede ikke paa hendes Svar. De sad, som var
der bare de to i Verden og ikke fler, og hun gjorde
sig ingen Tanker derover, .saa naturligt var det.
Han ståk hende en Guldmønt i Haanden, da
de gik. Hun saa paa Guldskillingen og viskede
Bordet af med sit Forklæde og lagde den derpaa
og saa paa den igjen og rystede paa Hovedet. Saa
gik hun udenfor og stirrede efter dem, som de
skred op over Bakken. Hun syntes, der lyste Sol
af deres Skikkelser.
Hun rokkede gjennem Haveleddet og over
Marken og op til Skræntens Rand. Der gled deres
Baad over Vandet. Hun stirrede med Haanden
over Brynene. Vinden tog i hendes Skjørt og
viftede med hendes tynde Haartjavser, men hun
blev staaende og saa, til Baaden forsvandt bag Pynten.
Saa gik hun hjem og satte sig paa Slagbænken,
stirrede paa Guldmønten og sukkede for sig selv:
»Aa, Herre Jemini — hvor var de kjønne!«
Carl Ewald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
