Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1891 med Portræter - C. Ploug: Jens Finsteen Giødwad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
i Middagstiden, og paa en Maade var en
Fortsættelse i mindre Stil af Athenæums-Møderne.
Disse Samtaler, der i bevægede Tider
tilfredsstillede en gensidig Trang, og da var meget nyttige
for Redaktionen, spildte i rolige Perioder en Del
Tid, som den, der skulde besørge Bladet færdigt
til et bestemt Klokkeslet, ikke altid kunde afse.
Giødwads og mit Samarbejde, der tillige var et
Samliv, varede i 27 Aar, og da vi var
fuldkomment enige om de Maal, hvorefter vi vilde stræbe,
og de Meningsforskelligheder, der i Aarenes Løb
var opstaaede om underordnede Spørgsmaal altid
var udjævnede uden at efterlade nogen Braad
paa nogen af Siderne, vilde det efter al Rimelighed
have vedvaret saa længe, som »Fædrelandet« kunde
bestaa, hvis det ikke paa en sørgelig Maade var
blevet bråt afbrudt. I Vinteren 1868 mistede
Giødwad nemlig sit Syn. Lægekunsten gjorde, hvad
den kunde, for at skaffe ham det eller noget deraf
igen; men det lykkedes ikke. Det Arbejde, han
hidtil havde besørget, maatte han da overgive i
andre Hænder. Foreløbig forlod han dog ikke
Kontoret; der kunde hans Venner træffe ham ved
den sædvanlige Tid, og hver Eftermiddag Kl. 3
var han tilstede for at høre Korrekturen oplæse.
Men et Par Aar efter flyttede hans eneste Søster,
der da var bleven Enke, til København, og da
hun betragtede det som sin fornemste
Kærligheds-pligt, at pleje sin syge Broder, flyttede han i Huset
til hende. Des værre maatte ogsaa hun tilbringe
sine sidste Leveaar i en Sygdomstilstand; men
begge Sødskende var saa lykkelige at have en
fælles Veninde, der intet lod dem fattes af trofast
Hengivenhed, kærlig Omsorg og forstandig Pleje.
Giødwad bar sin Ulykke med stille Taalmod; hans
naturlige Mildhed og Elskværdighed var ligesom
løftet op til et højere Punkt. Sin Aaandsfriskhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
