Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Hansen: Christian Richardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
kone eller et Par gamle Fyre og den næste Dag et
Optrin af den hellige Historie, saaledes svinger ogsaa
min Smule Digtning mellem Hverdagslivet og de
Tanker, som angaar de højeste Ting«.
Richardts Ytring faldt stilfærdigt og fordringsløst
som al hans Tale, men det slog mig, hvor træffende
den var. De to Mennesker havde virkelig meget
tilfælles saavel i deres personlige Væsen som i den
Maade, hvorpaa de øvede hver sin Kunst. Over
dem begge hvilede den samme rolige Alvor, men
bag denne brød Lunet ofte skelmsk og barnemuntert
frem, hos Bloch dog sjælden i hans sidste Tid, da
tung Sorg og knugende Sygdom havde hemmet hans
Livsmod. Man kunde uden at spaa fejl forudsige, at
de to i en Mangfoldighed af Tilfælde vilde have
o o
samme Dom om Mennesker og Begivenheder, samme
Sympati for det værdifulde, som trivedes i
Ensomhedens Skygge, samme Antipati mod det tomme,
som trængte sig frem med Rabalder og Reklame.
Begrebet Lune og Udtrykket »det lune« eller
»at være lun« som Betegnelse for en
Temperaments-egenskab har sikkert ikke Spor af etymologisk
Sammenhæng; des pudsigere er det, at Ordene lyder ens
paa Dansk og at der i vor Nationalitet er et nært
Slægtskab mellem det, der menes med dem. Hos
Richardt var »det lune« i Ordets hyggelige,
elskvær-vige Betydning en fremtrædende Egenskab, som
væsentlig forstærkede Virkningen af den Vittighed,
hans gode danske Lune affødte. I Samtale mellem
Venner var end ikke den vovede Brander en
Vittig-hedsform, som han nægtede sig, og den vakte altid
dobbelt Morskab ved den gottende Latter, den
fremkaldte hos ham selv, saavel som ved den
undskyldende Betoning eller Forberedelse, hvormed han
ligesom bad om Forladelse for sin Kaadhed. Men selv
i denne Form viste Vittigheden tilbage til noget
afgørende i hans Kunst. Thi et ejendommeligt Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
