- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1894 /
111

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Hansen: Hans Peter Holst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117

Rækker; over de faldne skrev han den vemodigt
gribende Mindesang »Slumrer sødt i Slesvigs Jord«,
og fra det samme Tidsrum skriver sig den Digtning,
som blev den første slesvigske Krigs egentlige Epope,
en Tid lang hele Nationens erklærede Yndlingslæsning:
»Den lille Hornblæser«. Her bør ogsaa mindes om
Holsts korte, træffende og smukke Karakteristik af
Frederik den syvende ved Kongens Død:

»Din Ungdom sorgløs var; al dens Bedrift

var som paa flygtigt Sand en flygtig Skrift« o. s. v.

fremdeles om hans prægtige Kantate ved Bisættelsen
i Roskilde Domkirke med den lyse, fyndige Skildring
af Kongens første Regeringsaar:

Herlige Tid, da Brystet kun rummed,
hvad der var kærligt og godt!
Alle de onde Røster forstummed,
Avind og Ondskab og Spot!
Muntert sin Uven Haanden man rakte,
glemte sin Kiv;

Alt, hvad man ejed, paa Altret man lagde —
ejed man intet, gav man sit Liv!

Mange andre Digte, større og mindre, værne
endnu H. P. Holsts Navn mod en ufortjent tidlig
Forglemmelse: »Ved Vintertid«, »O lad dem flagre,
som de vil«, »Mens Lampen spreder sit hvide Skin«,.
»Naar mit Øje er lukt«, »Bonden fra Lemvig«,
»Den døende Fægter« — sidst, men ikke mindst de
gratiøse Akvarelbilleder »Fra min Ungdom« med den
lette Farvegivning og de fint afrundede Linier,
Bagateller, om man vil, men som saadanne fuldendte;
et Digt som »Huset i Oprør« er et Genrestykke,
som man nødig vilde undvære i dansk Poesi.

Men Masser af hans Digte er redningsløst
glemte og fortjener ej heller nogen bedre Skæbne.
I Fortalen til sine »Lejlighedsdigte« 1884 beklager
han selv den spildte Tid, han har ofret paa
tvungent Digterarbejde, fremkaldt af den udstrakte sel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1894/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free