Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 1533. 9. Sept.
og sendte samtidig Henrik Villemssen til Danmark for i Kejserens Navn
at kræve et bestemt Svar, om Frederik I vikle holde Freden og tillade
de nederlandske Skibe at sejle. Han skulde tillige fremhæve, at at
Ufreden kom fra Lybæk, der vilde ødelægge Nederlandenes Handel
paa Østersøen, og at deres Politik kunde blive til ligesaa stor Skade
for Kongens Lande som for Nederlandene. Kongen var allerede syg,
da Henrik Vdlemssen kom til ham, og paa hans Vegne svarede Melchior
Rantzau 20. Marts, at Kongen holdt fast ved sin Fortolkning af Trak
taten, men vilde overveje de i Henrik Villemssens Instruks indeholdte
Spørgsmaal og siden give Svar ved et særligt Gesandtskab. Vistnok
inden Kongens Død 10. April sendtes Melchior Rantzau til Nederlan
dene for at forhandle om en Bilæggelse af Striden. Hans Instruks er
ikke kendt, saa man ved ikke, om han har handlet efter Ordre eller
paa egen Haand ved nu at slaa ind paa en helt ny Politik. Den
6. Maj havde han Avdiens hos Regentinden, og 12. Maj refste han
hjem med et af Regentinden 10. Maj underskrevet Forslag 1 til et
10 aarigt Forbund mellem Hertug Christian og hans Brødre med deres
Lande og Rigerne Danmark og Norge paa den ene og Kejserens Riger
og Lande paa den anden Side. Forslaget stemmer i alt væsentligt
med de senere afsluttede Traktater.
Med dette Forslag modte Melchior Rantzau paa Herredagen i
København i Juni—Juli 1533. lb. Juli gik Rigsraadet i Hovedsagen
ind herpaa og gav Hr. Otte Krumpen og Wolfgang v. Utenhof Fuld
magt til paa dets Vegne at følge med Melchior Rantzau tilbage til
Nederlandene for at afslutte den endelige Traktat. Den 9. Sept. slut
tedes i Gent to 1 raktaler: 1. Et 30 aarigt Forbund mellem Danmark-
Norge og Nederlandene (Nr. 30). 2. Et 30 aarigt Forbund mellem
Hertug Christian og hans Brødre med deres Lande og Nederlandene
(Nr. 31). Det første af disse Forbund ratificeredes af Rigsraadet paa
en Herredag i Odense i Nov., det andet af Hertug Christian 29. Sept.
Begge Traktaterne ratificeredes af Kejser Karl V 28. Nov. 2
Alzoo twist ende geschil gescapen hebben geweest te rijsene
tusschen desen Nederlanden van key. maiesteyt, stående onder
de regeringe van de duerluchtichste, hoochgeboren ende groot
mogenste coninginne van Hongryen ende van Bohemen etc.,
ende den rijcken van Dennemarcken ende van Norwegen ende
oick de bertochdomme van Sleyswijck ende Holstejm, soo is,
um vruntscap ende goede naburscap fonderholden, bij hooch
gedachte coninginne uuyten naem ende van wegen desen voirsz.
Nederlanden ter eenre, ende die gestrengen, erntfesten ende
1 Tr.: Pal.-Muller, Aktstykker til Grevefejdens Hist. II, 11—15. 2 Instr.
for Ditl. Reventlow 10/10 1532; Dr. Maria t. Fr. I 28/2 ; Instr. for Henrik Vil
lemssen -8/2 ; Svar til samme 20/3 ; Kopi af Hert. Christians Ratifikation 29/9 1533
(Nederlandene A). Aert v. d. Goes, Register I, 362—5, 378 f., 392 f. Pal.-Muller,
Grevens Feide I, 80—3, 89 lf., 121—27. Gustaf Fs Registr, VIII, 135 f.; IX, 347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
