Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Nr. 18. 1572. 17. Juni og 19. Juli.
med sine Gæster og her modtog Brevene fra Sachsen den 17. Dec,
svarede den næste Dag Søsteren, at hendes Bebrejdelser angaaende
hans Behandling af Faderens og Moderens Lig var ganske uberettigede.
Han havde under de vanskelige Forhold under Krigen bestilt et Grav
monument til Faderen og betalt over 2000 Dir. derfor; et saadant
Gravmonument havde endnu ingen Konge i Danmark faaet. Saasnarl
det var færdigt, vilde Kongen lade Begravelsen foregaa. Hans Moder
havde ønsket at blive begravet i Sønderborg, og dette Ønske havde
Kongen ment at burde efterkomme; saasnart det kunde ske, skulde
hendes Lig blive højtideligt begravet. Søsterens Lykønskning til ham
i Anledning af hans forestaaende Giftermaal var kommet ham ret
overraskende, da det paa ingen Maade kunde falde ham ind at ind
lade sig paa noget Giftermaal uden først at have indhentet hendes
Baad. Han havde indbudt Hertug Ulrik og hans Gemalinde til Ny
købing »zu ergelzlicher unterredung«; Hertugen var ogsaa kommet
med sin Gemalinde og Datter og en holslensk 1 og pommersk Frøken
og var siden rejst med Kongen til Frederiksborg, hvor han vilde blive
Helligdagene over for efter Helligtrekongersdag at refse hjem igen.
»So wissen wir doch von keiner ehestiftung, dann wir uns gegen Ire
Lb. desfals nichts verbindliches eingelassen, in massen wir es auch zu
thun nicht bedacht, noch wolermeltes freulein zu dem ende von Ihren
L. hereiner gebracht, ohne das wir es E. L. und derselbigen geliebten
hem gemahl, unser freuntlichen lieben schwester auch schwager, . . .
nicht solten noch wolten verhalten habewc-. Kongen takkede hende
dog for hendes gode Ønske om at se ham gift og stillede alt i Guds
Haand 2.
Sagen var dog vistnok allerede den Gang afgjort. Den Brud,
som Kongen efter sit eget Hjærtes Tilskyndelse havde valgt, var hans
Niece, Hertug Ulriks og Hertaginde Elisabeths 14aarige Datter, Prin
sesse Sofie. Allerede den 1. Jan. 1572 afgik en ny Skrivelse Ul Svo
geren og Søsteren i Sachsen, hvori han meddelte dem, at Prinsesse
Sofie havde indtaget hans Hjærte saaledes, at han vilde gifte sig med
hende fremfor nogen anden i Verden, hvis de da ikke fraraadede det,
men uden deres Viden og Vilje vilde han, som sagt, ikke indlade sig
i noget Ægleskab. Han havde ganske vist været noget betænkelig paa
Grund af det nære Slægtskab mellem ham og Prinsessen, men han
havde i al Hemmelighed raadspurgt sine Theologer, og disse havde
erklæret, at det godt kunde gaa, da Ægteskab i denne Slægtskabsgrad
udtrykkelig var tilladt i Bibelen og den kejserlige Ret. Kongens ge
hejme Raader havde ogsaa billiget dette Ægteskab. Han bad Svogeren
og Søsteren erklære sig straks med Buddet, da han vilde beholde Her
tugen og Hertuginden af Meklenborg hos sig, indtil der kom Besked
fra dem, dog anmodede han dem om foreløbig at holde Sagen strengt
hemmelig 3.
1 Frederik Ps Datter Dorothea.
Reg. 1572—73, 1.
2 Åusl. Reg. 1569—71. 565 f. 3 Aus!.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
