Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 1579. 25. Marts, Nr. 26.
toges, men i Reversen og Lensbrevet maatte Udtrykkene »stamlehn«,
»manliche leibeslehens erben« og »nach dem im heiligen Romischen
reich gebreuchlichen lehensrechten art und gewonheiH udgaa, da
deres Herrer absolut ikke vilde gaa ind herpaa. Da de kongelige var
gaaede ind paa »altvåterlich anererbt fahnenlehn«, var Fællesforlenin
gen i det hele unødvendig og den omtaltes heller ikke i det i 1541
overgivne Lensbrev. Lensbrevet skulde ogsaa indbefatte en Forlening
med alle Vasaller i Slesvig Stift, da Slesvig Stift altid havde været be
handlet som en Del af Slesvig Herlugdømme. Artikl. 7. Ordene
»manliche stamt skulde udgaa; i Stedet skulde bruges Udtrykkene
»erflehen« og >yfahnenlehn«. Ligeledes burde Bestemmelsen om, hvad
der skulde gøres for Frøkenerne ved Mandsstammens Uddøen, udgaa.
Artikl. 8—13 antoges, dog ønskede de, at der skulde skelnes mellem
offensive og defensive Krige, og at Tjenestepligten kun skulde gælde
for de sidste. Artikl. 14. Den heri indeholdte Reservation burde ind
skrænkes til et Forbehold af Jus superioris dominii. — Hvis For
handlingeme ikke førte til noget Resultat, vilde Hertugeme gaa ind
paa de af Mæglerne foreslaaede Former for en retslig Afgørelse, men
kunde ikke anerkende det danske Rigsraad som Dommer, da det jo
var Principalpart i Sagen.
Den 19. Marts indgav de kongelige Gesandter deres Svar. Da
Mæglernes Forslag i Virkeligheden var deres, antog de i det hele dette.
De holdt paa, at Lenet var et Mandslen, da det var utvivlsomt, at
det var et Fanelen. I Traktaten 14. Juli 154-6 med Christian II havde
Hertugeme ogsaa anerkendl, at Slesvig var et Mandslen, hvor Frøke
nerne kun kunde gøre Fordring paa Udstyr. Alle de gamle Lensbreve
havde i det hele laget ingen Betydning, da den Linje, der havde
faaet dem, var uddød med Hertug Adolf 1459. Slesvig Stift og Ka
pitel var en Stand i Danmarks Rige og stod under Ærkebispen i Lund,
men Spørgsmaalet om Slesvig Stift og Kapitel hørte forøvrigt ikke her
hen, og de vilde derfor lade sig nøje med Reservationen. De vilde
ikke gaa ind paa nogen Skelnen mellem offensive og defensive Krige,
da det kun vilde føre til stadig Strid mellem Lensherren og Lensmæn
dene om, hvorvidt Krigen var offensiv eller defensiv. Kongen vilde i
denne Lenssag absolut ikke anerkende nogen anden Dommer end det
danske Rigsraad, da han ikke i en saadan Sag kunde søge Ret uden
for Riget, men han havde ikke noget imod, at Mæglerne sendte nogle
Kommissærer til bedre Direktion af Processen for Rigsraadel, og Ge
sandterne var villige til at slutte Overenskomst om et Møde i Hertug
dømmet Slesvig.
Efter at Mæglerne havde læst begge Parters Svar, erklærede de,
at de nu ikke vilde have flere skriftlige Indlæg, da Forhandlingerne
saa vilde blive uendelige. Da begge Parter endnu var himmelvidt fra
hinanden, vilde de stille et nyt Forslag. De forhandlede derefter
med de hertugelige og bad dem fortroligt meddele dem, hvad de i
yderste Tilfælde kunde gaa ind paa. De hertugelige erklærede, at de
efter deres Instruks ikke kunde binde sig til noget; de kunde kun
modtage Forslag af Mæglerne og indberette dem til Hertugeme. Dr.
Veil Winsheim lovede i en privat Samtale med Dr. Tratziger, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
