Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
1603. 6. April.
Nr. 12.
dem henvist til Behandling i Sverrig, kunde dette indrømmes for de to
første Arters Vedkommende. men angaaende Hertug Karls Gæld skulde
der afsiges Dom paa Medet, da det her drejede sig om en stor Sum og
det var saa afgjort mod Rel og Billighed, at den ikke betaltes.
Fra svensk Side mødte som Kommissærer Kansleren Svante Bjelke,
Joran Eriksson Ulfssparre til Ojerod. Lubert Cawer, Joran Claesson. Pe
der Ryning og Erik Ribbing 1. De første Dage hengik med Stridigheder
om den Maade, hvorpaa Forhandlingerne skulde føres. Man blev dog
tilsidst enig om, at hver af Parterne skulde overgive alle deres Besvæ
ringer paa én Gang. Der skulde siden veksles 3 Indlæg i hver Sag. og
der skulde inden 2 Dage svares skriftligi paa hverl Indlæg. saafremt
Sagen ikke var særlig vigtig. I de Sager, hvorom man ikke kunde for
liges. skulde der afsiges Dom. De svenske Kommissærer vilde ikke have.
at de Danske maatte brage Lave Urne som Agent, i alt Fald vilde de
have de danske Indlæg underskrevne af Kommissærerne seiv. De Danske
holdl dog paa. at dette var urigtigt. da de jo siden kunde komme til at
dømme iSagerne; de maatte ogsaa rette sig efter den dem givne Instruks.
Vilde de svenske Kommissærer saa heller ikke underskrive deres Indlæg.
kunde de lade en anden god Mand gøre det eller helt lade være at un
derskrive dem. Denne sidste Udvej valgte de Svenske saa. De svenske
Kommissærer havde først forlangt, at begge Parter skulde aflægge Dom
mered og fremvise Brev fra deres Herre om. al de var leste fra deres
undersaatlige Ed. De Danske fandt dette ufornødent og tilbed at lade
den Passus i deres Instruks, hvorved de lestes fra deres Ed, oplæse. Til
sidst blev man enig om, at begge Parter skulde afgive en skriftlig Erklæ
ring om, at de var leste fra deres Endersaatsed og igen edfæstede, hvil
ket ogsaa skeie den 18. Febrr.
Den 18. Febr. overgav begge Parter deres Besværinger. Fra dansk
Side klagedes over: 1. Hindringen af Sejladsen og Handelen paa Narva
og af Handelen i Opstæderne i Sverrig. 2. Den i Sverrig paalagte Told.
3. En Passus i Hertug Karls Brev af 30. Xov. 1601. hvori denne besvæ
rede sig over, at Christian IV i sit trykte Patent af 18. Okt. 1601 havde
forulæmpet Hertug Karls gode Xavn. 4. Svenske Orlogsskibes Opbrin
gelse af lybske Skibe og Gods paa Kongens Strømme. 5. Fængslingen i
Stockholm af Kongens Tjener Palle Pedersen, der var sendt til Sverrig
for at oppebære Indkomsten af det Gods i Sverrig, som Fru Gørvel Fad
dersdalter Sparre havde tilskedet Christian IV. 6. Undladelsen af at be
tale den danske Konges Undersaatier deres Tilgodehavende hos den svenske
Krone, Hertug Karl og svenske Privatpersoner. Desuden havde de Svenske
berøvet dem deres Skibe og Gods paa Seen". — Fra svensk Side fremfer
tes ikke mindre end 19 Besværingspunkter: 1. Den danske Konges Væg
ring ved at bevilge et Mede før 1600. 2. De Danske var imod Stettiner
1 Fuldmagt w/i 1603. (Sv. Acta II. 122)
’å Sv. Acta II. 123,
- Sv. Acta II. 128 — 133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
