Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
1611. 29. Sept.
Nr. 15.
Ulrik uden videre skulde indtræde i Broderen Frederiks Sled, hvis denne
skulde dø, inden han tiliraadte Stiftet efter Onkelens Død. Døde han
først efter at have tiltraadt Administrationen i Stiftet, skulde Kapitlet
derimod ikke være bundet til Prins Ulrik, men frit kunne vælge, hvem
det vilde. Mindre let var det at komme overens med Kapitlet om den
Pengesum, der skulde ydes til Domkirken og Kapitularerne for Valget af
Prins Frederik. Domkapitlet forlangte først 30,000 Dir. til Kirken og
12,000 Dir. til Kapitularerne, da Domkirken var meget bygfældig og kun
havde ringe Indkomsler, og da Kapitularerne ved Postulationen af Prins
Frederik og dennes Udvidelse til ogsaa at gælde Prins Ulrik havde paa
draget sig meget Had og truedes baade paa deres Person og Gods. Her
tug Johan Albrecht af Meklenborg havde ogsaa tilbudt dem 30,000 Dir.
for Valget. Ved Biskop Ulriks Mægling fik de danske Gesandter dog Ka
pitlets Fordringer nedsat til 5000 Dir. til Kirkens Reparation og 10,000
Dir. til Kapitularerne, hvilket de antog ad referendum, da deres Instruks
ikke tillod dem at gaa højere end til 10,000 Dir. i alt. Den aarlige Ind
tægt af Stiftet kunde ogsaa anslaas til 2i,000 Gl. eller noget over 15,000
Dir. Domkapitlet stillede et bestemt Forlangende om, at det danske Rigs
raad skulde medunderskrive det Beskærmelsesbrev, som Kong Christian
IV skulde give Kapitlet, hvilken Fordring de danske Gesandter ogsaa tog
ad referendum, da deres Instruks ikke indeholdt noget herom. Kapitlet
opsatte seiv Beskærmelsesbrevet, som det ønskede det 1 .
Kong Christian IV gik ind paa det af hans Gesandter lovede. Den
3. Juni udstedte han et foreløbigt Beskærmelsesbrev 2, som han siden vilde
lade udfærdige under Rigsraadets Haand og Segl, men det kunde paa
Grund af Krigen ikke ske nu. Ligeledes gik han ind paa at betale de
15,000 Dir. Den 16. Juni sendte Regeringsraadet i København alle de
af Kongen udfærdigede Aktstykker til Kapitlet i Schwerin 3. Men nu
rejste der sig paany Vanskeligheder. Den 16. Juni meddelte Kapitlet
Apitz v. Grunenberg og Dr. Metzner, at Domprovslen efter sin Tilbage
komsl, da man meddelte ham hele Forhandlingen, vel ikke havde gjort
Indvendinger mod selve Valget, men havde ytret Beiænkeligheder ved
ftere Punkter i Kapitulalionen. Uden nærmere Oplysninger vilde han
ikke ratificere det skete, og Sagen maatte derfor reassumeres*. Herom
vilde de danske Gesandter dog ikke høre noget. De mindede Kapitlet om,
at det jo havde valgt de danske Prinser uden nogensomhelst Reservation.
Kapitulalionen var blevet opsat efter Kapitlets Ønske, var blevet under
skrevet af Kapitelsmedlemmerne og sendt til Kongen til Ratifikation.
Denne havde ogsaa ratificeret Kapitulalionen og givet Kapitlet sit Be
1 Relation fra de dsk. Gesandter 19/s 1612 (med Udkast til Extensions
dokumentet, Obligationen paa 15,000 Dir. og Beskærmelsesbrevet) (Schwerin
Stift). 2 Orig. p. Papir (Schwerin Stift). 3 Memorial for Nicolaus
Eggebrecht, tysk Kancelliforvandt, 16/e 1612. (Lat. u. Teutsche Exped. 1611—13.
S. 184 f.). 4 Orig. (Schwerin Stift).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
