Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 1613. 20. Jan. Nr. 17.
Land, Skibe, alt Skytset paa Fæstningerne etc, samt alt Gods og Oppe
børsel i Nordlandene fra Titisfjord til Varanger. Jemteland og Herje
dalen skulde tilbagegives til Danmark. Spens holdt paa, at Sverrig og
saa skulde have Borgholm med Øland tilbage. Den næste Dag overgav
de danske Gesandter et skriftligt Fredstilbud i Overensstemmelse med
Anstruthers Forslag. Endvidere skulde Kongen af Sverrig love til evig
Tid ikke at ville tiltage sig nogen Rettighed eller Højhed i Nordlandene
eller Vardøhus Len 1. De svenske Gesandter svarede herpaa 24. Dec., at
de umuligt kunde gaa ind paa disse Forslag, da Sverrig paa ingen
Maade kunde opgive Øland, Elfsborg og Gullberg med deres Tilliggende.
De gentog deres tidligere Tilbud om en Gratifikation af 200,000 Dir. og
forlangte en kategorisk Erklæring, om Danmark vilde tilbagegive alle de
erobrede Fæslninger, Huse etc. med derpaa værende Skyts og Krigsmu
nition; i saa Tilfælde vilde den svenske Konge ikke være utilbøjelig til
paa anden rimelig Maade at gratifwere den danske Konge*. De svenske
Gesandters Stemning var meget nedtrykt. I en Skrivelse af 34. Dec. til
Gabriel Gustafson Oxenstiema udtaler Axel Oxenstierna, at man nok
kan formåa Danmark til at tilbagegive Kalmar, Ryssby Skanse og Øland,
men det vil beholde Elfsborg, Gullberg, Løse og Goteborg. Stillingen for
Sverrig er meget vanskelig og kan i Længden ikke udholdes. Han ved
jo nok, at en Afstaaelse af noget vil blive lagt ham og hans Kollegaer
til Last af dem, der ingen Fornuftgrunde ville lade gælde, men af to
Onder maa man vælge det mindste 9.
Paa dansk Side var man dog ikke stemt for at lade Forhandlin
gerne strande og igen lade Krigen bryde ud. Den 25. Dec. begav Kans
ler Kristian Friis og Eske Brock sig til Christian IV i Halmstad for at
faa at vide, hvad man skulde gore, da der ikke var Haab om, at Sverrig
vilde afstaa Elfsborg med det omkringliggende Land. Man blev her enig
om i fornødent Fald at give Elfsborg og Gullberg med det omliggende
Land tilbage for en Løsesum af 2 Millioner Dir., i yderste Fald 1 Mil
lion Dir. Endvidere skulde Sverrig give Afkald paa alt Gods og al Oppe
børsel i Nordlandene og lade Danmark beholde de erobrede Skibe med
Skibsredskaber og Skyts.
Foreløbig gjorde man dog ikke alle disse Indrømmelser. Den 25.
Dec. havde de Danske tilbudt ogsaa at give Borgholm med Øland til
bage, derimod holdt de bestemt paa at beholde Elfsborg og Gullberg med
det omliggende Land", og dette Standpunkt fastholdt de i en ny Erklæ
ringa af 28. Dec., efterat de svenske Gesandter den 27. Dec. havde erklæ
ret, at de paa ingen Maade kunde give Afkald paa Elfsborg og Gull
berg 6. Først paa et Møde den 29. Dec, hvori de engelske Mæglere ogsaa
1 Sv. Acta III. 175 ff. 2A. O.s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 118 ff.
s Anf. St. II. 120 ff. 4 Sv. Acta III. 181 ff. 5 Sv. Acta III. 187 ff. 8 A.
O.s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 122 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
