Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
1621.4./14.Maj.
Nr. 25.
fremmed Potentat, særlig en katholsk, skulde trænge sig ind i dette hans
Lande saa nærliggende Stift, og da det ogsaa vilde være til Skade for
Kongens Søn Frederik, der var bleven Medlem af Kapitlet og kunde gøre
sig gode Forhaabninger om engang at blive Ærkebiskop, hvis Kapitlets
frie Valgret hævdedes, kunde Christian IV ikke undlade at komme Stiftet
til Hjælp, hvis man vilde forsege at krænke Kapitlets frie Valgret og
med Magt foretage sig noget mod Stiftet, og han tvivlede ikke om,
at Generalstaterne i saa Fald med Raad og Daad vilde staa ham bi.
Endvidere klagede Christian IV over de Misbrug, der fandt Sted i Sun
det ved Erlæggelsen af Tolden, fordi Skipperne ikke overleverede Tol
derne Generalcertifikater over alt del Gods, de havde inde, men kun
stykkevise Certifikater, hvilket førte til, at de søgte at bedrage Tolderne
og derved tit bragle deres Redere i slor Skade. Da Skipperne heller ikke
tog Bevis for den Told, de betalte, bedrog de ofte deres Principaler ved
at angive den af dem betalte Told langt højere, end den i Virkeligheden
havde været, og de skadede derved ogsaa den danske Konge, da han saa
fik Skyld for at forhøje Toldafgiflerne. Christian IV havde derfor be
stemt, at alle de Varer, et Skib havde inde, skulde opføres paa el Gene
ralcertifikat, der skulde overleveres Tolderen. Efter Fortoldningen skulde
Generalcerlifikatet tilbageleveres Skipperen med Angiveise ved hvert Stykke
Gods om, hvad der var givet i Told af det. Christian IV bad General
staterne offentlig paabyde i alle Provinser, at saadanne Certifikater her
efler skulde overleveres til Tolderne i Helsingør 1.
I Instruksen 2 for Dr. Jonas Charisius paabødes det ham tillige, en
ten i Haag eller Amsterdam, at søge Lejlighed til fortrolig Samtale med
nogle af de mest ansete i Generalstaterne og sondere deres Stemning mod
Danmark. Hvis han mærkede, at de var venligsindede, maatte han ogsaa
lade dem forståa, at de kunde gøre sig godt Haab om, at den Misfor
staaelse, som i nogen Tid havde været mellem Generalstaterne og Chri
stian IV, med Rode vilde kunne udryddes, hvis de vilde erklære sig til
Kongens Tilfredshed, særlig i det bremiske Spørgsmaal. Han skulde til
lige lade dem forståa, at de vanskelige Forhold i Evropa ogsaa gjorde
det meget ønskeligt for dem seiv, at denne Misforstaaelse hævedes, da
deres Fjender havde gjort Christian IV store Tilbud, hvilke denne dog
hidtil ikke havde viltet lytte til. Et fredeligt og med dem fast forbundet
Norden vilde ogsaa yde dem stor Sikkerhed. Hvis de skulde gøre gæl
dende, at deres Forbund med Hansestæderne hindrede dem i at søge no
gen nærmere Forbindelse med Danmark, medmindre Hansestæderne blev
fuldstændig tilfredsstillede i alt af Christian IV, skulde Dr. Charisius ved
Lejlighed fremhæve, at Danmark var bedre tjent med Hollændernes Han
delsvarer og Penge end med Hanseslædernes, og at Kongens Undersaatter
1 3 Skrivelser fra Chr. IV til Generalstaterne 10/i 1618 (Ausl. Registr.
1617—19 S. 152 ff.). 2 Instruks f. J. Charisius 10/i 1618 (Dsk. Kane. Instruks
bog 1613—69 S. 3 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
