Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 1621. 8. Juli. Nr. 26.
logsskibenes Udlægning paa Elben ikke førte til nogel, klagede Hambor
gerne 6. Maj til de udskrivende Kredsfgrster i den nedersachsiske Kreds,
Markgrev Christian Wilhelm, Administrator i Magdeborg, og Hertug
Frederik Ulrik af Wolfenbiittel 1. Disse henvendte sig ogsaa 26. Maj til
Christian IV med en Intercession for Hamborgerne og bad ham om at
trække Skibene tilbage for ikke at vække ny Strid under de farlige For
hold i Rigef2. I sit Svar 28. Juni udtalte Kongen sin store Forundring
over, at hans Undersaatter Hamborgerne, der havde hyldet ham, vilde
fremkomme med saadanne Klager. Han havde haft vigtige Grunde til
al lægge sine Orlogsskibe paa Elben og havde ogsaa ubestridt Ret dertil,
da Elbstrømmen, saavidt Hertugdømmet Holsten strakte sig, hørte under
hans Højhed, medens Hamborg intetsomhelst Dominium havde her, saa
ledes som Kammerrettens Dom ogsaa havde fastslaaet. Han havde dog
ikke i mindste Maade haft til Hensigt at fortrædige Hamborgerne eller
at hæmme Handelen paa Elben, men tværtimod lilsigtet at hævde den
fri Handel overfor Hamborgernes Forsøg paa at tilrive sig Monopol paa
den B. Et lignende Svar gaves Hamborg 29. Juni\
Det saa en Tid ud til, at det skulde komme til aabenlys Kamp mel
lem Christian IV og Hamborg, og Byen ruslede sig ivrigt. Generalsta
terne virkede dog beroligende paa begge Parter, og Faren drev foreløbig
over. Hamborgs Retsstilling styrkedes ogsaa ved, at et kejserligt Mandat
af 30. Juni 1620 til den nedersachsiske Kreds’s Stænder paabød, at Ham
borg som fri Rigsstad skulde kaldes til Kredsdagene, og ved at Byen 22
Jan. 1621 fik en kejserlig Bekræftelse paa dens Handelsprivilegier og
dens Slapelret6.
Forholdet Ul Christian IV var dog stadig meget usikkert, og de po
litiske Forhold udviklede sig i den første Halvdel af 1621 saaledes, al
Hamborg fandt det nødvendigt at komme til en Forstaaelse med Kon
gen. Under alle de tidligere Stridigheder havde Hamborg stadig kun
net regne med Støtte, i alt Fald indirekte, fra Generalstaterne. Vos
bergens Sendelse Ul Christian IV i Jan. 1621, Kongressen i Segeberg og
de derpaa følgende Forhandlinger i Haag om et Forbund mellem Chri
stian IV og Generalstaterne (jvfr. ovfr. S. MO ff.) viste Hamborgerne, al
de ikke i Fremiiden vilde kunne regne med denne Støtte. Samtidig fandt
der forskellige Begivenheder Sted i Hamborgs Nærhed, som indjog Byen
Frygi for, at Christian IV maaske kunde foretage et pludseligt Overfald
paa den. Efter Kongressen i Segeberg havde Christian IV antaget en
ret betydelig Styrke hvervede Tropper med den paatænkte Hjælp til de
Evangeliske i Tyskland for Ø/e. Skønt det snart blev klart, at der ikke
1 Londorp, Acta publ. II. (Ausg. 1668) II. 45. 2 Londorp, anf. St. II. 46 f,
3 Londorp, anf. St. II. 47. 4 Londorp, anf. St. II. 45 f. Fleischfresser, anf.
St. 13 ff. 5 Fleischfresser, anf. St. S. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
