Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 1621. 3. Sept. Nr. 28.
Prins Frederik, den senere Kong Frederik III, valgt til Koadjutor i Bre
men Ærkestift, langt det betydeligste af de nævnte Stifter, gjorde ogsaa
handelspolitiske Motiver sig gældende; det drejede sig her om at vinde
Herredømmet over Elbens og Weserens Mandinger og dermed ogsaa over
Byerne Hamborg og Bremen. Her vilde der kunne blive Lejlighed til at
skabe særdeles indbringende Toldafgifter.
Christian IVs Ophold ved det ivolfenbiittelske Hof i Sommeren 1615
under Hertug Frederik Ulriks Fejde mod Byen Brunsvig synes ogsaa at
have bidraget en Del til at vende hans Opmærksomhed mod de nord
tyske Stifter og de Udsigter, der her bød sig. Han kom under dette Op
hold i nærmere Forbindelse med Hertug Philip Sigismund, en Broder til
Hertug Frederik Ulriks Fader, Hertug Henrik Julius, der havde været
gift med Christian IVs Søster Elisabeth, og der udviklede sig et meget
nøje Venskab mellem disse to Fyrster. Da Philip Sigismund ikke olene
var Administrator i Verden og Osnabruck Stifter, men tillige Domprovst
i Halberstadt Stift og Kannik i Bremen Stift, var han i høj Grad egnet
til at fremme Kongens Planer, og han blev ogsaa i den følgende Tid den
vigtigste Støtte for disse. Christian IV var heller ikke utaknemmelig,
han var ingenlunde karrig med at stille Pengemidler til Philip Sigis
munds Raadighed under Arbejdet for at skaffe Kongens Sønner Stifterne 1.
Et ikke helt uvæsentligt Motiv for Hertug Philip Sigismund til at støtte
Christian PV’s Planer var sikkert ogsaa Ønsket om at træde hindrende i
Vejen for Fyrstehuset Lyneborg-Celle; dette havde ogsaa sine Gam ude
for at faa fat i disse Stifter, og der herskede en ikke ringe Jalousi mel
lem de to beslægtede Huse, Lyneborg-Celle og Wolfenbuttel.
Af de fire Stifter, som Christian IV rettede sine Bestræbelser mod,
var, som sagt, Ærkebispedømmet Bremen langt det vigtigste, og Bestræ
belserne for at vinde dette kom i høj Grad til at være bestemmende for
Christian IVs almindelige Politik i Aarene 1617—21. Han stødte dog
her paa en meget kraftig Modstand, ikke olene fra Huset Gottorp, der i
Øjeblikket sad inde med Stiftet og betragtede del som en afgjort Sag, at
det fremdeles skulde -beholde det, men ogsaa fra Hansestæderne Lybæk,
Hamborg og til Dels Bremen, der meget nødig saa, al Christian IV skulde
vinde Herredømmet over Elben og Weseren. Denne Modstand støttedes
oprindelig ogsaa ret stærkl af Generalstalerne og blev tillige indirekte
støttet af Gustav Adolf af Sverrig og flere af den nedersachsiske Kreds’s
Fyrster, der dels ikke gerne saa, at Christian IV fik for megen Indfly
delse i Kredsen, dels som det lyneborgske Hus seiv havde Planer om at
vinde Stiftet.
Den stærkeste Modstand kom fra Huset Gottorp. Hertug Adolf af
Gottorp havde i 1585 faaet sin tredjeældste Søn Johan Adolf valgt til
1 Optegnelser herom findes i Kongens Skrivekalendere for disse Aar (Nye
rup, Mag. f. Reise-Iagttag. IV).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
