Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 1621. 3. Sept. Nr. 28.
»
den bilagt 1. Geiieralstaierne, til hvem Ærkebispen og Hertugen af Got
torp ogsaa underhaanden havde henvendt sig om Støtte, nøjedes med at
sende Skrivelser til Kongen af Danmark, Ærkebisp Johan Frederik, Her
tug Frederik af Gottorp, Hertugerne af Meklenborg og Brunsvig-Lyne
borg, Stæderne Hamborg, Lybæk og Bremen og Stænderne i Stiftet om
fremfor alt ai se at faa Striden bilagt i Mindelighed 2, og da Dr. Valenlin
Lange i Juli kom Ul Haag for paa Ærkebispens og Hertug Frederiks
Vegne at anmode om Generalstaternes Støtte og Mægling i Striden, af
færdigedes han med nogle almindelige Talemaaderå. Ærkebispen og
Hertug Frederik havde ogsaa i Maj sendt Diongsius v. Podewils til Kur
fgrsten af Sachsen og Kejseren for at søge Støtte hos dem mod Chri
stian IVs Planer. Resultatet blev dog her ligesaa magert som anden
steds. Kurfyrsten vilde ikke give v. Podewils nogen skriftlig Interces
sionsskrivelse Ul Kejserhoffet; det enesie, der opnaaedes, var, at man
lovede at give den kursachsiske Resident ved Kejserhoffet Ordre til at
bistaa Podewils hos en eller anden Gehejmeraad ved Kejserhoffet. Ved
dette opnaaedes heller ikke noget. Kejseren erklærede, at han ikke med
god Samviltighed kunde hjælpe hverken den ene eller den anden. At
ophæve det tidligere af Kejser Matthias udstedte Inhibitorium mod et
Koadjutorvalg, saaledes som Gottorp nu ønskede, vilde sikkert ikke føre
til det ønskede Maal, da Gottorp jo nu havde en mæglig Medbejler, der
havde Vaaben i Hænde. Kejseren vilde dog siden af egen Drift skrive
Ul Kapitlet i Bremen om ikke at overile sig og ikke vælge nogen Koad
juior, saalænge Ærkebispen levede4.
Da der saaledes ingen Hjælp var al finde nogensteds, da Hertugen
af Gottorp havde udsonet sig med Kongen og opgivet Hertug Adolfs
Kandidatur og da det belydedes Ærkebispen, at Kapitlet sikkert paa egen
Haand vilde ordne Koadjutorsagen, hvis Ærkebispen ikke vendte tilbage,
maatte denne endelig give efter og vende tilbage til Stiftels Nærhed. Den
8. Aug. ankom han til Lyneborg.
Christian IV havde tidligere som Svar paa Domkapitlels og Stæn
dernes Erklæringer af 3. Juli til Martin v. Méden meddelt dem, at han
vilde gaa ind paa deres Ønske om en Udsoning med Ærkebispen, skønt
han paa Grund af dennes Opførsel kunde have haft god Grund til ikke
at indlade sig med ham. Han forlangte dog, at de skulde formåa Ærke
bispen til at vende tilbage og gøre ham en passende Satisfaktion. Han
vilde sende Gesandler til Bremen den 8. Aug., Ul hvilken Tid de bestemt
skulde have alt i Orden. Stillede Ærkebispen sig alligevel modvillig,
vilde Kongen af al Magt drive Sagen igennem og ikke finde sig i nogen
1 Markgr. Chr. Vilh. t. Fr. Ill 27e 1621 (Gott. Arch. Nr. 130). 2 Gene
ralst. t. Chr. IV osv. 7-7 1621 (Gott. Arch. Nr. 130). 8 Arends, Alg. Geschie
denis des Vaderlands III. 3. Bd. S. 650. 4 Hert. Fr. IIFs Kred. lfl/s, Instr.
f. D. v. Podewils 27s 1621; Relat. fra D. v. P. 7s 1621 (Gott. Arch. Nr. 130).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
