Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541
1622. 28. Juni.
Nr. 31.
ved at henvise til, at det vilde være belænkeligl alene cif den Grund at
udsætte Sagen til et nyt Møde, og at Kongen sikkert ogsaa nok vilde op
fylde Kapitlets Ønsker. Kapitlet udstedte den 28. Juni et nyt Postula
tionsdokument (A) for Hertug Ulrik og udtalte mundtlig, at det ventede,
at Kongen vilde lade Beskærmelsesbrevet ændre og sende de andre Do
kumenter tilbage. Kapitlets Forlangende om en Belønning blev bestemt
afslaaet af Heinrich Stallmeisier i Henhold til hans Instruks, og Kapitlet
maatte akviescere derved. Derefter førte Heinrich Slallmeister i dybeste
Forlrolighed Forhandling med nogle af Kapitlets Medlemmer angaaende
en nærmere Forbindelse mellem Stiftet Schwerin og Kongehuset i Dan
mark, saaledes at Bispen i Schwerin cdtid skulde tages af dette. Disse
stillede sig imødekommende overfor Tanken og lovede cd forebringe Sagen
for hele Kapitlet. Dette lurde dog foreløbig ikke indlade sig paa Sagen,
skønt Heinrich Slallmeister i saa Tilfælde stillede Belønninger i Udsigt,
men lovede nærmere at overveje den og holde den strengt hemmelig 1.
Den 12. Aug. 1622 udstedte Christian IV i Prins Ulriks Sted en ny
Valgkapitulation, som Prins Ulrik skulde bekræfte, saasnart han blev
myndig. Kapitulationen var i det væsentlige overensstemmende med de
i 1597 og 1612 udstedte. Noget nyt Beskærmelsesbrev udstedtes fore
løbig ikke.
Da Administratoren døde 21. Maris 1624, tog Dr. Heinrich Slall
meister paa Kongens og hans Søns Vegne straks Stiftshusene i Besiddelse,
hvilket vakte en Del Misstemning hos Domkapitlet, der mente, at Admi
nistrationen under Prins Ulriks Mindreaarighed alene tilkom del. Senere
indsattes efter en Del Stridigheder mellem Christian IV og Kapitlet en
Formynderregering, der skulde føre Regeringen, indtil Prins Ulrik 2.
Febr. 1629 blev myndig. Da Domkapitlet havde ønsket et nyt Beskær
melsesbrev, lod Christian IV ogsaa et saadant udfærdige. Rigsraadet
havde dog store Betænkeligheder ved at medunderskrive det og gjorde
del kun med den Reservation, at Beskærmelsen alene skulde gælde i Til
fælde af Angreb fra det meklenborgske Fyrslehus’s Side i Anledning af
Valget af Prins Ulrik, hvorom Kongen ogsaa 15. April 1624- gav Rigs
raadet en Revers. Da Rigsraadet i dets Betænkning af 15. April havde
anmodet om, at Beskærmelsesbrevet siet ikke maatte blive overleveret Ul
Domkapitlet i Schwerin, beholdl Kongen del ogsaa hos sig indtil videre.
Heller ikke senere synes det at være blevet udleverel, hvilket rimeligvis
hang sammen med, at der snart efter indtraadte et ret køligt Forhold
mellem Christian IV og Domkapitlet. Ved Valget af Prins Ulrik til Ko
adjutor var den celdre Broder Prins Frederik bleven valgt til eventuel
Koadjutor, men dog kun for det Tilfælde, at Prins Ulrik døde, inden han
tiltraadle Administrationen af Stiftet. Christian IV ønskede nu, at Prins
Frederik definitivt skulde vælges til Koadjutor. men Kapitlet, der allerede
H. Stallmeisters Relat. t. Chr. IV Vi 1622 (Schwerin Stift).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
