Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 7. 1654. 15. Sept. 139
med dem, saa en Fuldmagt var unødvendig. De danske Gesandter lod sig
da ogsaa nøje hermed og overgav et i 14 Arlikler affaitet Udkast til en
Traktat. Dette var i Overenssiemmelse med det dem medgivne Udkast,
naar undloges, at de udelod Artiklen om den 100. Pending og Tolden i
Øresund og indsatte to nye Artikler: 5. Art. De danske Undersaatter
skulde have Cerlifikater med sig, der var underskrevne enten af Kongen
seiv, Lensmanden eller Øvrigheden paa det Sted, hvor Skibets Ejere eller
Redere havde hjemme. Disse skulde Parlamentets Befalingsmænd til Søs
have Ordre til at respektere, naar de var udstedte i behørig Form.
13. Art. Parlamentet skulde give Admiralitetet og de Myndigheder, for
hvis Domstol der verserede uafgjorte Sager angaaende danske eller norske
Undersaatter, Ordre til at dømme i dem uden yderligere Ophold og sørge
for, ai der blev givet Satisfaktion efter Lov og Ret. Ogsaa i Fremtiden
skulde det sørge for hurtig og retfærdig Rettergang. Det samme skulde
der ydes de engelske Undersaatter i Kongen af Danmarks Lande.
Udviklingen af Forholdet mellem England og Generalstaterne teg
nede dog ikke godt for et heldigt Udfald af de danske Forhandlinger.
Omtrent samtidig med de danske Gesandlers Ankomst til England havde
det første fjendtlige Sammenstød mellem den engelske og nederlandske
Flaade fundet Sted. Kort efter ankom den gamle ansete nederlandske
Siatsmand Adrian Pauiv til England for at gøre et sidste Forsøg paa at
afværge Krigen. Hans Forhandlinger førte dog ikke til nogel, og i Slut
ningen af Juni meddelie han de danske Gesandter, at han og de andre
nederlandske Gesandter vilde forlade England. De danske Gesandter
søgie straks Avdiens hos Parlamentet for at raade det fra Krigen. De
fik dog først denne den 2. Juli. Generalstaternes Afsendinge var da alle
rede afrejste, og Avdiensen førte naturligvis ikke til noget.
Den 9. Juli modtog de danske Gesandter Statsraadets Svar paa det
indgivne Traktatudkast. For de første 9 Artiklers Vedkommende var
det engelske Udkast i Overenssiemmelse med del danske, naar undtoges,
at Art. 7 i det engelske ikke indeholdt noget om Undtagelsen af de over
for Norge liggende Øer og Havne. Med Hensyn til Erlceggelsen af Told
(Art. 10) foreslog de Engelske en noget forandret Affattelse: Engelske
Undersaatter skulde i den danske Konges Lande ikke betale højere Told
eller Afgift af nogen Art end Nederlcenderne eller andre Nationer, der
betale mindre Takster og nyde de samme Privilegier og Friheder som
disse. De samme Privilegier og Friheder skulde Danske og Norske nyde
i de engelske Besiddelser. Til Art. 11 foreslog de en Tilføjelse: saafremi
de ikke tage Personer eller Gods ombord eller handle mod Lands Lov
og Ret. Ved Art. 12 foreslog de Engelske, at Fjerne af strandede Skibe
og Varer skulde bevise deres Ejendomsret ved Ed for de dertil oprettede
Domstole inden et Aars Forløb. Hvis det blev nødvendigt at scelge noget
af det bjærgede Gods, skulde det ske ved offentlig Avktion (Art. 13). De
engelske Kommissærer foreslog ret skarpe Beslemmelser mod dem, der
forbrød sig mod Traktaten, men erklcerede, at England ikke kunde for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
